Samtidig med at de hvide tilflyttere kynisk og brutalt nedslagtede indianerne i Amerika, aflivede det moderne Japan sin stolte samuraikultur i slutningen af forrige århundrede. Det er denne gensidige og dobbelte, dårlige samvittighed, der ligger under 'The Last Samurai' og især i hovedpersonen, kaptajn Nathan Algren (Tom Cruise) fra den amerikanske hær. Efter at have deltaget i myrderierne på de indfødte i Amerika - under protest, ganske vist - er han endt på bunden af en flaske whisky som omrejsende våbensælger og historiefortæller. Men han plages af mareridt med blodige syn fra den regulære nedskydning af også børn og kvinder, hæren foretog under ledelse af fantaster som den legendariske general Custer. En mentalt såret soldat, som har efterladt idealer og stolthed på slagmarken. Men stadig en glimrende strateg. Derfor tøver Algren ikke med at sige ja, da han i 1876 bliver tilbudt at rejse til Japan og deltage i organiseringen af kejserens hær, som skal knuse et oprør fra de gamle krigere, samuraierne. Kejserens sejr er vigtig for amerikanerne, som håber at få en lukrativ handelsaftale med Japan på plads til gengæld for hjælpen. Men den japanske hær er ikke forberedt på at bruge de amerikanske rifler, der skal udrydde de stolte samuraier, og allerede i det første slag tages Nathan Algren til fange og føres til den fjerne landsby i bjergene, hvor den grumme oprørsleder Katsumoto (Ken Watanabe) huserer. Han viser sig hurtigt at være en livsklog poet bag sin barske fremtoning, og hans folk, der stadig lever i pagt med natur og traditioner i deres skjul, er selvfølgelig filmens sande helte. Og lur os, om kaptajn Algren ikke kaster lange blikke efter den smukke enke, hvis samuraimand han bragte af dage i det første slag. Lyder det bekendt? Som et ulvehyl over prærien? I så fald er det ikke underligt, for de politisk korrekte paralleller til Kevin Costners 'Danser med ulve' er tykke og markante. Faktisk minder manuskriptet ofte om en regulær blanding af det store epos om indianerne og de skotske sværdslag i 'Braveheart' med Mel Gibson. Samt lidt nyfigen flirten med det eksotiske fra tv-serien 'Shogun' med Richard Chamberlain. Lige så forudsigelig som handlingen er glorificeringen af samuraierne, som jo dog også var en form for fæle, feudale herremænd i datidens Japan. »Fra de står op, bruger de hver dag til at øve sig i at blive mestre i det, de nu engang dyrker. Jeg har aldrig set en sådan disciplin«, skriver den begejstrede Nathan Algren i sin dagbog. Samme disciplin og perfektion har instruktøren Edward Zwick, hvis betagelse af samuraierne virker oprigtig og ægte, anvendt i sine studier af den kultur, han loyalt og sikkert genskaber i smukke træhuse, rislamper, kostumer og farvestrålende rustninger. Og Tom Cruise har også øvet sig på den japanske kampsport, som i filmen fremstilles meget nærværende og troværdigt. Som en dødedans omkring næsten lyriske lanser og sværd. Det er kampscenerne, de meget smukke naturbilleder og det fine skuespil, der gør 'The Last Samurai' til solid underholdning hele vejen igennem. Trods det lidt for velmenende forlæg, der let kan få én til at længes efter Tarantinos kitschede leg med samuraikulturen i 'Kill Bill', kommer Cruise og co. i land uden alt for krumme tæer. Tom Cruise spiller sig ud, og samuraierne med den karismatiske og yderst troværdige Ben Wantanabe i spidsen er for seje til at blive selvfede ulve i et amerikansk dollarcirkus. Endelig er der også plads til et par fine biroller, hvor især den plumpe brite Timothy Spall (igen) gør det fremragende som fotografen m.m. Simon Graham. Derfor folder 'The Last Samurai' sig ud som et holdbart helteepos i al sin magt og vælde lige frem til det sidste og afgørende slag. I de døende minutter af det burde Edward Zwick have sluppet sin historie. Men nej, vi får ikke en, men hele to påklistrede og grufuldt sukrede Hollywood-slutninger af den slags, der kan få ethvert tænkende væsen til at begå harakiri. Ærgerligt og unødvendigt i en ellers seværdig film om helte med flere dimensioner på en lang rejse mellem stolthed, skæbne og den tyngende samvittighed.