På vej ind i det første af filmens mange slagsmål møder The Rock selveste Arnold Schwarzenegger i forbifarten. »Ha' det nu sjovt,« siger guvernøren ud af mundvigen, og dermed har den nyslåede politiker givet stafetten videre til den næste talende træstamme på Hollywoods tæskehold. Samtidig sikrer man sig også, at ingen vil kunne finde på at tage resten af filmen alvorligt. Fribryderen The Rock (alias Dwayne Douglas Johnson) slog sig igennem i 'The Scorpion King'. I 'Welcome To The Jungle' spiller han noget så usandsynligt som en inkassogorilla med hjertet på det rette sted. At han bag de mange kilo hårdtpumpet kød rummer bløde værdier, kan udregnes i og med, at The Rock har en drøm om at blive chef i sin egen restaurant. Men for at den drøm kan blive til virkelighed, skal der først anrettes bankekød i Latinamerika. Beck bliver sendt til Brasilien for at hente bossens søn, Travis, hjem til et privat retsopgør. Men i Brasiliens jungle venter ikke kun en modvillig grønskolling. Den onde udbytter Hatcher holder slaver i sin åbne guldmine, der ligner det helvede på jord, fotografen Sebastiao Salgado har skildret. Hatcher har skurke og slavepiskere med rigtige piske. Junglen har farlige dyr en masse. Ikke mindst de skræmmende bavianer, der til daglig ellers kun holder til i Afrika. Men de er nok på oplevelsesrejse for at se The Rock i funktion. Og der er nok at se på i en film, der lystigt stjæler med arme og ben. Her går alle på den vilde skattejagt for at finde en guldfigur i El Dorado. Også den superlækre bartender og sexy guerillasoldat Mariana (Rosaria Dawson), der ikke overraskende hele tiden kommer i prekære og fugtige situationer, der fremhæver hendes latinske lungekapacitet. Også The Rock har en imponerende fysik, men desværre er hans mimik stivnet et eller andet sted i muskelvævet. Christopher Walken krukker efter alle kunstens regler i rollen som ond, ondere, ondest. Det er en forfærdelig rodebutik, men til gengæld er der så heller ikke sparet på noget i en film, der hverken går af vejen for bavianer i Brasilien eller for at navnechecke the rumble in the jungle - Ali versus Forman i Zaire. The Rock er bestemt ingen Ali. Han er heller ingen Schwarzenegger. The Rock ligner bare verdens største dørmand. Men får han en dag kickstartet sine ansigtsmuskler, må Seagal og Van Damme definitivt indstille sig på et generationsskifte.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen