Lige så gudsforladt, goldt og forudsigeligt som det atomramte bjerglandskab, hvori den foregår, er opfølgeren til gentagelsen af den gamle kultgyser ’The Hills Have Eyes’.
Eneste formildende omstændighed er, ud over naturbillederne, at filmen introducerer en indtil nu sjældent set mordmetode: at drukne i lort. Det kan man så more sig over, indtil man indser, at det er den samme skæbne, der er ved at overgå en selv foran lærredet.




























