Efter brødrene Coens screwball-pastiche 'Intolerable Cruelty' i sidste uge følger her nok et forsøg på at genopfinde guldet, via filmkomedier som vor mor nød dem, nu i Doris (yester)Day aftapning. Sammen med Rock Hudson, indspillede jomfrutroens kvikke Hollywood-ypperstepræstinde, paradokset 'den ubesmittede husmor', en stribe 'kærlighedslystspil' i årene omkring Kennedys afløsning af Eisenhower. I bl.a. 'Løs på tråden' (1959) og 'En pyjamas for to' (62) trak det kyske par deres vovetheder ud i det cinemascope og technicolor, som allerede forteksterne her mimer med animeret mainstream-popart i pang-farver: Vi skriver 1962. Provinsbibliotekaren Barbara Novak (Renee Zellweger i Day-hat og storternet dragt) har i en præfeministisk debat- og håndbog 'Down with love' foreslået medsøstrene at skille sex og kærlighed ad, som en vej til ligestilling. Succesjournalisten Catcher Block - Ewan McGregor i tidløst? jakkesæt - nyder fuldt ud sex a la carte, ligesom alle andre mænd i dette univers. Men hans stewardesser svigter, da Barbaras bog bliver en bestseller. Som kejtet atomfysiker vil han nu snøre hende til at forelske sig - og svigte sine egne principper - og derpå skrive en afslørende artikel om hende i sit mandemagasin. Men er hun selv dén, hun giver sig ud for? Hvem narrer hvem, og får de mon nogensinde noget? Både McGregor og Zellweger råder over elegant fysik og forfriskende ironisk mimik, men at begge kan synge (i hhv. 'Moulin Rouge' og 'Chicago'), udnyttes først for alvor i en skøn afslutningsduet under rulleteksterne. Mest falder de tilbage på sikre rutiner af mangel på idé om, hvad det hele skal til for anno 2003. Morsomme glimt skyldes også David Hyde Pierce (tv-Frasiers bror) i birollen som hans seksualkejtede chef, og Sarah Paulson (bl.a. 'What Women Want') er hendes søde siv af en forlagsredaktør. Mon instruktøren, der debuterede med cheerleaderkomedien 'Bring it on' i 2000, overhovedet har opdaget den håndfaste seksualisering af det offentlige rum siden den snerpede uskylds tider? Den 69-er, parret her 'næsten' udfører ved hjælp af split-screen, havde vist været vildt 'pikant' dengang, men nu lummert ubehjælpsom. Cirka det eneste, man ikke kunne beskylde hertil-og-ikke-længere-lystspillene for.