0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Manden bag døren

Jesper W. Nielsen holder stilen flot med en fortælling om manden, der kørte rundt med sin døde far bag på motorcyklen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Svend elsker Lizzie, men er så sygeligt jaloux, at han opstiller indviklede regler for, hvordan den perfekte kærlighed ser ud. Nikolaj Coster Waldau og Iben Hjelje spiller for fuld skrue. - Foto: Angel/Scanbox.

Filmanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Filmanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

De fleste danske avislæsere husker nok historien om manden, der for fem år siden kørte rundt med sin døde far bag på motorcyklen. Manden, der var dørmand, hed Flemming Pedersen. Instruktøren Jesper W. Nielsen og hans medforfatter Anker Li har lavet hans navn om til Svend, men Flemming Pedersen er inspirationen til 'Manden bag døren'. Alligevel er filmen blevet noget helt andet end en dramadokumentarisk rekonstruktion. Snarere end at fortælle om den døde på landevejen er 'Manden bag døren' en fortælling om kærligheden på afveje. Svend elsker sin Lizzie, så det næsten er for meget af det gode. Svend er, hvad man normalt betegner som sygeligt jaloux.

Nikolaj Coster Waldau formår som Svend at fastholde billedet af den reelle fyr med de forkvaklede reaktionsmønstre. Svend vil så gerne gøre det rigtige. Svend vil den perfekte kærlighed og opstiller indviklede regler for, hvordan sådan én skal se ud. Man kan ikke lade være med at le, da Svend præsenterer Lizzie for en detaljeret håndfæstning. Hun skal bare skrive under på, at hun vil overholde spillereglerne i parforholdet. Så skal det nok gå godt. Det er til grin. Men samtidig synker man en klump kold is. Hvordan skal det ikke gå, når jalousiens glidebane for alvor bliver fedtet af mistanke og mistro? 'Manden bag døren' er et desperat og morsomt portræt af et menneske, der mere end noget andet vil elske og elskes, men aldrig har fået redskaberne til det.

Faderen og sønnen på motorcyklen. Det er billedet, man ser for sig. Filmens emblem. Faderens og sønnens historier er også de to uadskillelige spejlbilleder, der bærer historien frem. Når Svend vil den perfekte kærlighed, er det ikke mindst, fordi hans forældre har vist ham det stik modsatte. Den svenske far Karl (Per Oscarsson) er en småsenil sut og en brutal stodder, der brøler på varm mad og ubarmhjertigt terroriserer moderen (Rita Angela), selv efter at hun omsider har fået samlet mod til at flytte fra ham. Moderen, der spiser nervepiller som slik, og som i Svends barndom med jævne mellemrum låste sig inde på badeværelset med sine piller og sin trussel om at tage livet af sig selv. Svends bror Bølle (Jens Arentzen) har for længst slået hånden af faderen. Men Svend holder ved. Svend insisterer på at betragte de to forbitrede gamle mennesker som sine kære forældre. Samtidig prøver han indædt på at gøre sit eget forhold til Lizzie til noget helt, helt andet. Svend prøver at skabe orden, hvor faderens hårde stok og hidsige temperament skaber kaos. Men måske rummer forældrenes bitre ægteskab også en helt anden historie. Hvad er det for en fortid i Pisserenden, Karl stadig drømmer om?

Efter at have lavet den vilde 'Den sidste viking' og den lige så kontroversielle som inspirerende børnefilm 'Forbudt for børn' overraskede Jesper W. Nielsen, da han i fjor selvsikkert og kontrolleret med 'Okay' bevægede sig ind i den livlige mainstream, hvor normaldanskerne lever, elsker og dør på lærredet. 'Manden bag døren' befinder sig også inden for den danske hovedstrøm, men har samtidig mere end en snert af den smag for grænseafsøgning, der har præget tidligere samarbejder mellem Jesper W. Nielsen og manuskriptforfatteren Anker Li. Som med Paprika Steens Nete i 'Okay' satses der mere på et portræt end et ensemble. Som Nete er Svend et menneske, der rummer meget godt, men også er sin egen værste fjende. Svend er et ustabilt menneske, der går hele vejen hver gang, men kun i ringe grad kender konsekvenserne.

Nikolaj Coster Waldau leverer sin hidtil bedste præstation på et dansk lærred med den brintede dørmand, der er lige så uformående, som han er handlekraftig, så håbløs, som han er sød. I det hele taget er 'Manden bag døren' temmelig sød uden at blive sukkersød og temmelig sjov i kraft af en humor, der er mere trodsig end afvæbnende. Der bliver spillet for fuld skrue i birollerne, hvor Iben Hjejle folder sig dejligt ud med både gråd og grin. Per Oscarsson er en pokkers Karl og Jens Arentzen er sønnen Bølle. Det ligner et genetisk slægtskab! Det er ikke Arentzens skyld, at historien om brødrene og deres forhold til faderen bliver ved det antydningsvise.

Det er ingen prangende produktion, men ikke desto mindre tager filmen sig rigtig godt ud. Især i kraft af effektfuld brug af glansfulde ultranærbilleder, der i ordets bedste forstand er med til at give filmen et fokus og et drive som en velkomponeret reklamefilm. Stilistisk fungerer 'Manden bag døren' som en effektiv reklame for sin egen rigtig gode historie. En historie, der bliver afviklet med tæft, ømhed og et galsindet glimt i øjet. Meget mere slagfærdig end manden bag jalouxidøren' ses dansk mainstream ikke.