En løjtnant med et ansigt så urokkeligt som en bjergside. En flot kvinde med velplejet hud og nerverne bankende ud gennem de smukke øjne. Han er trænet til at følge ordrer og ignorere alt andet, hun kan ikke andet end følge sin intuition. Smukke billeder af de to sammen på en dødsens farlig og umulig mission gennem det varme vildnis. Det lyder unægtelig som en opskrift, vi har prøvet i Hollywoods køkken et par gange. Og man føler sig da også på tryg og velkendt grund, så snart løjtnant A.K. Waters (Bruce Willis) har plantet sin solide soldaterstøvle på nigeriansk jord. Her er hans opgave at hente og redde den italiensk-amerikanske læge Lena Kendricks (Monica Bellucci), der har praksis på en mission langt ude i junglen, fra nogle umanerligt blodtørstige rebeller i en af de mange, grotesk voldelige, afrikanske borgerkrige. Resten er nogenlunde lige så forudsigeligt og stereotypt som Tarzan og Jane eller John Wayne og kavaleriets smukke rose. Med andre ord et amerikansk heltekvad så tykt, at det får saucen hos McDonald's til at virke som det rene vand. På den anden side set er vi ude i den slags episke og gedigne underholdning, man ikke finder hver dag i biografen med elementær spænding. Styrken i 'Tears Of The Sun' er ikke den spirende romance mellem den blindt adlydende soldat og den idealistiske læge med det sydlandske temperament. Til trods for, at Bruce Willis virkelig kan holde stenfjæset intakt og Monica Bellucci kan fremkalde lyn i sine smukke brune øjne, er den simpelthen for klichepræget til for alvor at indfange beskueren. Spændingen ligger i den nådesløse forfølgelse, de oprørske soldater indleder, da de finder ud af, at løjtnant Waters og hans få soldater har befriet doktoren og taget den faldne præsidents søn med sig på flugt mod Camerouns grænse. Det lykkes for instruktøren Antoine Fuqua at fastholde den dirrende intensitet, vi også oplevede i hans barske politifilm 'Training Day', gennem junglen. Også filmens uundgåelige kampscener er tilpas barske og rå, selv om vore amerikanske venner naturligvis behændigt undgår kuglerne fra de talmæssigt langt overlegne nigerianere. Hele filmens ide er at hylde den anonyme, amerikanske soldat - Onkel Sams villige undersåt, der oven i købet kan tænke selv. »Han var trænet til at følge ordrer, men blev en helt ved at afvise dem«,som det hedder i filmens slaglinje. Det kan være en klæg, patriotisk kage at sluge, mens debatten om berettigelsen af invasionen i Irak stadig raser. Kan man klare en omgang nationalistisk propaganda, er 'Tears Of The Sun' en gedigen og næsten realistisk spændingsfilm. Uncle Sam want's you. Nu også i biograferne.