Et halvfabrikat af en high school-farce, så besynderlig i sin komposition, at dét kunne have udløst endnu et hjerte, hvis det havde haft en hensigt. Men nej. Anorektisk ranglede DJ Qualls ('Road Trip') bliver groft mobbet - en traumatisk scene udløser f.eks. øgenavnet Knækpik under hele skolens jubel. Han transmitterer til gengæld rektors smertefulde lokumsbesøg over internt tv - og skifter high school. Først har han dog lært nogle cool tricks og attituder i en parodi af et fængsel, hvis straffeange (Eddie Griffin) af uvisse årsager er filmens fortæller og dukker op i umotiverede glimt. Typeskiftet virker, chicks og cheerleaders (især plastiksmækre Eliza Dushku) vimser omkring ham, han får skolens football-hold på mærkerne, men fornægter sine gamle fejlfarvede og fejlernærede taber-venner i funkbandet. Afsløret af en gammel fjende vedkender han sig dog fortiden og sit 'sande væsen', og straks bliver alle andre også søde og oprigtige! To små plusser rummer det hykleriske og usandsynlige vrøvl: Qualls kalder skamløst på enhvers beskyttertrang, hans særtalent er en bedre sag værdig. Og skæve Lyle Lovett i birollen som hans far virker næsten genetisk troværdig. Men overtydelige parodier (bl.a. 'Ondskabens øjne', 'Braveheart' og 'Pansergeneralen Patton') trækkes alle for langt ud, og trods skolehistoriernes groveste virkemidler - dværgekastning og andre make fun of the handicapped-discipliner mangler ikke - er enkeltscenen såvel som helheden næsten imponerende umorsom.