En gylden regel for farcer kunne være, at jo plattere pointer, desto højere udslag kræver det på de optrædendes charmometer. Men hvide Jerry O'Conell (kendt fra blandt andet De Palmas 'Mission to Mars') har en kejtet arrogance, der kun ved første øjekast forveksles med lun beskedenhed. Og farvede AntBelgisk. Instr. Jean-Pierre og Luc Dardenne.hony Anderson (aktuel i 'Cradle 2 the Grave') dyrker en tyksakdynamik, det er svært ikke at forveksle med bøvet, grundløs selvtilfredshed. Tilsammen fylder de to 60 procent af filmens billedflade, mens titelfiguren står - eller rettere hopper - for de 30 procent: en delvis animatronisk kænguru, der ved urefererbare forviklinger forsvinder med 50.000 mafiadollar ud i den australske ]outback. Skarpt forfulgt af det fjottede makkerpar, der får hjælp af en - lige så ærkeamerikansk - dyrelivs- og ødemarksekspert, spillet af den intetsigende kønne forhenværende model og svømmestjerne Estella Warden. Hun og filmens to skurkehold - begge styret af Christopher Walken hjemme i USA, en af hans livs floveste biroller - må dele de sidste 10 procent af pladsen med en fordrukken australsk pilot og tre kanonfjærtende kameler. Uskyldigt barnagtigt vid kan jo være befriende, men her er det parret med noget fælt beregnende: Filmens foregivne interesse for Australien er begrænset til helt overfladisk turisteksotisme. Og dens til gengæld spillevende om end pubertære interesse for bøssesituationer og ditto tvetydigheder tekstet for tungnemme (den mest raffinerede er, at Anderson kalder sin damefrisørmakker O'Conell for 'desert queen') er hyklerisk forsøgt sløret af en foregiven heteromance mellem O'Conell og Warden - blottet for enhver gnist. Alt i alt down under ligegyldighedsgrænsen.