Mænd er som lejligheder - hvis der er altan, er der ingen pejs osv. Man kan aldrig få det hele. Denne enkle, men dyrekøbte visdom uddeles gratis af Desirées veninde, som selv bliver kæreste med en mand med et fantastisk humør, men også et ganske mærkbart handikap. Desirée har sværere ved at tage konsekvensen, selv om det burde være lettere for hende at vælge Benny. De mødes på kirkegården (deraf titlen), for hendes pinligt korrekte mand er død, hans kærlige mor ligeså, selv om begge afdøde optræder - i den efterladtes tanker. Begge frygter kærligheden og begge længes efter den. Men mens han er uforbeholdent glad for hende, trækker især hun noget på det. Han er ellers godt begavet og vittig og med et udseende - skuespilleren Michael Nyqvists - hverken over eller under middel, midtvejs mellem Dick Kaysø og den svenske konge. Hun - Elisabet Carlsson - er pæn og frisk på en lidt upåfaldende og renskuret måde, dertil både lattermild og lidenskabelig under den reserverede overflade. Hvad skulle hindre dem i at få hinanden? To ting: Andres fordomme - og egne ditto. Hendes omgangskreds er ikke nem at forestille sig sammen med hans - dén indskrænker sig til parret på nabogården. Han er nemlig bonde med 25 malkekøer, og hun bibliotekar uden planer om at flytte fra provinsbyen ud på landet som medhjælpende malkepige. Tværtimod har hun søgt en stilling som overbibliotekar i Stockholm. Netop møderne med 'modparten's bagland bliver til filmens pinligste og morsomste scener - ikke ulig den ny danske lystspilrealisme. Kjell Sundvall har ellers instrueret spændingsfilm ('Jægerne' og senere Martin Beck-politifilm m.m.), og den usentimentale nøgternhed derfra giver denne let alvorlige komedie, bygget på en succesroman, dens særlige charme. Benny og Desirée kunne være virkelige i deres glamourfri zoner, hvor man praktisk talt kan høre køkkenfluernes summen og lugte komøget i stalden, men også bogstøvet og bedsteborgerparfumen blandt hendes bibliotekarkolleger. Den uforskrækkede afdækning af sådan en sociokulturel konflikt, fri for både dømmesyge og romantisering, løfter akkurat filmen over det gennemsnitligt vellykkede romantiske lystspils bagatelgrænse.