Man dykker ned i en vrimmel af liv, hvis lige man ikke kan forestille sig. Kæler med havets kobraslange, lader en lille fyr, der ligner en edderkop, rense ens tænder. Klør en ordentlig kartoffelfisk på hagen og svømmer pludselig blandt 300 hajer. Og hele tiden er man omgivet af mere vand og flere forunderlige fisk. Over og under en selv. Sådan er virkeligheden for den, der i tørskoet tilstand drister sig indenfor i Tycho Brahe Planetarium, og dykker ned i den fascinerende film om livet på klodens truede koralrev. Det krævede 2.810 timer under vand at få optaget disse svimlende smukke billeder og 2.421 dyk, hvoraf flere var på så dybt vand og blandt så farlige dyr, at det var med liv og helbred som indsats. Billederne virker til gengæld så stærke i IMAX-formatet på planetariets store kuppel af et lærred, at man næsten ikke behøver at have dårlig samvittighed over, at man aldrig har fået taget et dykkercertifikat. Omvendt må man erkende, at 'Koralrevet', som filmen slet og ret er kommet til at hedde på dansk, er så indbydende, at man straks har lyst til at tage næste fly med afgang mod et af disse livfulde steder for at få certifikat. Hvilket 100.000 danskere har, og bestanden vokser hastigt år for år. Det samme kan man desværre ikke sige om bestanden af dyreliv og fisk ved koralrevene, der ligger omkring Ækvator. Flere koralrev er simpelthen uddøde, og fortsætter udviklingen, kan dette livsvigtige, smukke og forunderlige begreb være historie om 30 år. I så fald kan kommende generationer takke dykkerne i filmen, fordi de fik vist, hvad man fremover kun kan drømme om. Naturligvis er detikke formålet med filmen. Tværtimod er ideen at rette opmærksomheden mod de faktorer, der truer koralrevene og få flere til at gøre en indsats for at bevare dem. Problemerne skyldes den generelle temperaturstigning i verdenshavene, forurening, overfiskeri og skovhugst i regnskovene inde på land. Den stærkt stigende dykkerturisme ved koralrevene er tilsyneladende ikke noget problem. Måske fordi turister ikke vil se på døde koralrev, som det bliver sagt i filmen. Den er redigeret, behandlet og oversat til dansk af planetariet for næsten en halv million kroner. Det er naturligvis rimeligt nok, al den stund det i høj grad er skoleelever, der kommer til at studere dette fine og faktisk ganske underholdende eksempel på såkaldt 'edutainment' i planetariet. Alligevel sidder man med en underlig fornemmelse af, at der må være gået nuancer og detaljer tabt i dialogen mellem de medvirkende dykkere, filmfolk, videnskabsmænd og lokale ved at lade alt indgå i en dansk fortælling. Det betyder mindre, sammenholdt med de fantastiske billeder og det svimlende sug det er at dykke ned i denne verden fra Great Barrier Reef i Australien til Tahitis vulkanøer. Selv på film. Se den, før det er for sent.