Repremieren på 'Nærkontakt af tredje grad' understreger, at 'E.T.' er den af de to Spielbergfantasier, der er langtidsholdbar. Fantasien kom til magten i en noget anden skikkelse, end hippiernes langhårede profeter havde forestillet sig. I kølvandet på velstandsrevolutionen blev det legitimt for voksne at dyrke den barnlige fantasi. Livet var en tumleplads, Hollywood var en legeplads, og i hænderne på George Lucas og Steven Spielberg blev filmmediet i 1977 det mest fantastiske stykke legetøj, nogen rask dreng kunne drømme om. Samme år som Lucas søsatte 'Star Wars', tog Spielberg i 'Nærkontakt af tredje grad' entusiastisk imod de fremmede fra det ydre rum. Fem år senere skulle Spielberg tage skridtet fuldt ud og lave filmen om en dreng, der får en legekammerat fra det ydre rum - 'E.T.'. Netop det rørende forhold mellem en amerikansk forstadsknægt og den lille bæbrune alien med de store øjne får 'E.T.' til at virke fuldstændig dugfrisk i dag. 'E.T.' har en varm og menneskelig historie i modsætning til den store science fiction-vision i 'Nærkontakt af tredje grad', der ved gensynet virker temmelig medtaget af tidens tand. Filmen fra 1977 blev i 1980 fulgt af en revideret version. Dagens repremiere er en mellemting fra 1999 med hovedvægten lagt på den oprindelige version. Men en scene fjernet hist og en scene tilsat pist gør ikke den store forskel i denne sammenhæng. Specialeffekterne virker selvfølgelig lidt gammeldags, men er stadigvæk præget af en lysende klarhed. Francois Truffaut er et kært gensyn i rollen som ufo-eksperten Claude Lacombe, mens en ung og hårfager Richard Dreyfuss er nørden Roy Neary, der trodser myndigheder og sund fornuft for at være til stede, når de fremmede lander på Jorden for at indvarsle en ny tid præget af gode vibrationer. Stemningen er en anden nu. Plottet i M. Knight Shyamalans 'Signs' kan nærmest ses som et overføringsbillede fra 'Nærkontakt af tredje grad'. Med den afgørende forskel, at vi nu ikke venter os noget godt af de fremmede. Måske er det i virkeligheden derfor 'Nærkontakt af tredje grad' virker som et sødt og temmelig forældet stykke legetøj fra en tid med barnlig begejstring for flyvende tallerkener og andre fremmedlegemer.