Hærens sort- og rødklædte infanteri er som en mangecellet organisme underlagt én dødbringende vilje. Antallet af afskudte pile formørker et øjeblik den blå himmel. På skolen i byen, som er målet for kong Qins krigsmaskine, er alt trukket op i skrifttegnets røde farve. Sværdkæmpernes flagrende gevandter er i den ene sekvens gule som citronsommerfugle og i den næste blå som sommernattens lyse og mørke blå. Zhang Yimous episke 'Hero' er i exceptionel grad en film, der lader de rene farver dominere. Hver eneste scene er et definitivt koloristisk udsagn i en fortælling om fægtekunst og krig, der kan være så godt som ublodig, fordi den visuelt har så meget andet end blodets røde krydderi at gøre godt med. I krigskunst såvel som i kærlighed og magtudøvelse er endemålet at nå den højeste tilstand. Denne filosofiske spidsformulering tager Zhang Yimou så bogstaveligt, at en nøgleduel bliver udkæmpet mellem to kombattanter, der står stille over for hinanden med lukkede øjne, mens deres virtuose kamp udkæmpes i viljestyrkens skyggerige. Projektet er så gennemført, at Yimous film bliver et udtryk for billedæstetik rendyrket til dens højeste tilstand. Sammenfaldet mellem fægtemester og filminstruktør bliver fuldstændigt, når begge opnår den højeste kontrol med deres virkemidler. Sådan er filosofien bag 'Hero', og sådan en perfektionistisk iscenesat filmoplevelse er det blevet. Når fægtekunstnere svæver vægtløst igennem luften og danser som insekter på vandspejlet, må man uvilkårligt tænke på Ang Lees 'Tiger på spring, drage i skjul'. De to film har et fælles udgangspunkt i en gammel kinesisk fortælletradition, der takket være computerteknologiens tigerspring nu kan realiseres visuelt. Ang Lees succes hos et vestligt publikum må have givet blod på dragetanden, men ser man bort fra de flyvske krigere, viser forskellene på de to film sig større end lighederne. Ang Lee fortalte sin historie med en humor og en legende fantasi, der ligger veteranen Yimou fjernt. 'Hero' er en anderledes streng og højtidelig historie. En historisk skabelsesmyte om de turbulente tider for godt 2.200 år siden, da de stridende kinesiske feudalriger var på vej til at blive samlet i Riget i Midten. Et gammelt eventyr fra dengang handler om en uanselig provinsembedsmand kaldet Navnløs. Denne Navnløs (Jet Li) præsterer at dræbe de tre ellers så uovervindelige lejemordere Brudt Sværd, Flyvende Sne og Himmel og møder op til audiens hos kongen af Qin for at modtage sin belønning, der foruden gods og guld består i æren af at drikke med kongen. Kong Qin blev efterstræbt af Brudt Sværd, Flyvende Sne og Himmel, og han byder Navnløs berette om sin bedrift. Snart folder de mest fabelagtige kampscener sig ud på lærredet. Således går den første halve times tid af filmen, men netop som en snigende monotoni ved genfortællingen begynder at melde sig, afbryder kongen sin raske helt, og nu forvandles filmen til et sindrigt system af kinesiske æsker, hvor den ene historie hele tiden viser sig at rumme en anden sandhed. Som inspiration er den japanske instruktør Akira Kurosawa mindst lige så vigtig som taiwaneseren Ang Lee. De farvelagte hærskarer træder skarpt frem på baggrund af Kurosawas 'Ran', og efterhånden som fortællingen benytter sig af skiftende indfaldsvinkler, toner ikke mindst 'Rashomon - Dæmonernes Port' frem i lyset. Filmen, hvor forskellige vidneudsagn fortæller den samme historie på så forskellige måder, at sandhedsværdien bliver en højst relativ størrelse. Zhang Yimou, Feng Li og Bin Wang har skrevet en fortælling, der rulles ud med statelig uudgrundelighed, som ikke røber sine formål før tid. Det er en film, som hylder åndsevnernes magt over kroppens fysik og alverdens kaoskræfter. 'Hero' hylder kampkunstens tao. Af samme grund er såvel kampsportens brutalitet som vestlig forkærlighed for følelser og åbenhed stuvet godt og grundigt af vejen. 'Hero' er et dirkefrit epos. Det kan nok afstedkomme en kinesisk panderynke eller to, at Zhang Yimous film kan læses som en anerkendelse af nødvendigheden af en stærk statsmagt, men først og fremmest er det så overdådig en sværdfilm, at enhver rask dreng må tabe næse og mund, når krigerne krydser klinger. Intet er sparet for at gøre det nationale epos ære. Stjerner som Jet Li, Maggie Cheung og Tony Leung trænges på rollelisten. Men primært er 'Hero' en film for øjet og det i en grad, så man må udråbe den australske fotograf Christopher Doyle til filmens nøgleperson. Doyle er indtil nu mest kendt for sit arbejde med den anderledes intime Wong Kar-Wai, men her viser han sig som en billedkunstner i det helt store bredformat, hvor computerens muligheder for at udmale rummet og udstrække tiden udnyttes fuldt ud. Uanset om kameraet hænger fast ved Maggie Cheungs øjenkrog eller følger et skakspil i øsende blågråt regnvejr, uanset om det dvæler ved Tony Leungs skæghår eller følger en regndråbes dansen frem og tilbage mellem to sværdklinger, er 'Hero' målt med øjets alen simpelthen en af de flotteste film, jeg nogensinde har set.