Sidste år skabte den interessante tyske instruktør Tom Tykwer filmen 'Heaven', der er baseret på et efterladt manuskript af Krzysztof Kieslowski og handler om det komplicerede forhold mellem skæbne og tilfældighed. Og i 1998 indspillede Tykwer gennembrudsfilmen 'Lola', som på en mere direkte, fræk og ubekymret måde leger med de samme temaer. Imellem disse to udspil instruerede Tykwer for tre år siden filmen 'Krigeren og kejserinden', der nu har premiere i Danmark, og som tydeligvis forsøger at forene tilgangene fra 'Heaven' og 'Lola'. Også 'Krigeren og kejserinden', med manuskript af Tykwer selv, er en historie, der afsøger de fascinerende grænser mellem det forudbestemte og det hændelige. Spørgsmålet er simpelt - og kompliceret: Hvad er det, der skaber vore livsbaner? Svaret på dette spørgsmål forsøger Tykwer at indkredse ved at bringe to tilsyneladende vidt forskellige personer tæt sammen. Den ene er Sissi (Franka Potente), som er en hjertensgod, opofrende og selvudslettende sygeplejerske på et psykiatrisk hospital. Den anden er den bitre og hensynsløse desperado Bodo (Benno Fürmann), som, efter at hans kone er død i en mystisk ulykke, lever en udsigtsløs, halvt forbryderisk tilværelse sammen med broderen Walter (Joachim Król). En dag er Sissi ude at spadsere med en blind patient. Samtidig er Bodo på halsbrækkende flugt gennem byen efter en episode på en benzintank. Sissi og Bodo nærmer sig hinanden med livets hastighed. Bang. Bodos flugt udløser en trafikulykke, og det er Sissi, der bliver ramt af den tunge tankbil. I disse kritiske sekunder, hvor hendes liv er i fare, er det Bodo, der redder hende. Men da ambulancen når frem, er han væk, ude af syne. Ude af Sissis liv igen. Hvorefter 'Krigeren og kejserinden' i store træk kommer til at handle om Sissis meget vanskelige bestræbelser på for det første at finde sin ukendte redningsmand og for det andet komme i nærmere kontakt med ham. Og måske viser det sig ligefrem, at de har en fremtid sammen? Hvilken skæbne, hvilken tilfældighed. Overordnet set er der altså tale om et manuskript, som man godt kunne forestille sig Kieslowski instruere. Men på lærredet benytter Tykwer med 'Krigeren og kejserinden' sig netop af en helt anden klangbund og udtryksform end den polske inspirationskilde. For hvor Kieslowski udpræget er en eksistentielt og religiøst anfægtet instruktør, er Tykwer klart mere postmodernistisk og udogmatisk. Det afspejler sig tydeligt i de besværligheder, man kan have med at genrebestemme 'Krigeren og kejserinden'. Filmen er et drama. Og et melodrama (sine steder ikke fjernt fra 'Breaking The Waves'). Men den er også hele tiden så meget andet, fordi Tykwer nægter at lægge sig fast. Så historien om Sissi og Bodo er både fortalt filmisk og metafilmisk. Skiftevis stiliseret og hyperrealistisk. Tykwer underminerer hele tiden sin egen orden, bryder realismen, rytmen og fortælletiden. Skaber langvarige tidslommer og pludselige ryk. Elsker at adsprede sig med kameraet og alle dets muligheder som et herligt stykke legetøj. Det kan på den ene side gøre 'Krigeren og kejserinden' inkonsekvent og overlæsset. På den anden side virker hver eneste scene gennemtænkt og velstruktureret. Hvad er meningen med det hele? Tom Tykwer er næppe interesseret i at give et endegyldigt svar. Men alle hans spørgsmålstegn svæver med denne underfundige, teknisk imponerende film flot og drilagtigt i luften.