Man kan sige det på den måde, at Spike Jonze med 'Being John Malkovich' lavede en meget skæg og skør debutfilm. Men det kan sagtens blive vildere endnu. Det beviser Jonze til fulde med sin nye film 'Orkidé-tyven', der ligesom forgængeren har manuskript af Charlie Kaufman. Det sidste er meget vigtigt. For manuskriptforfatteren har en væsentlig - ja, en altafgørende rolle i 'Orkide-tyven', og her spilles han minsandten af Nicolas Cage. Han er altså manuskriptforfatteren Charlie Kaufman, som vi straks ved filmens begyndelse møder i en fæl livskrise, hvor selvlede og resignation trænger sig på. Kaufman er ikke lykkelig. Og han kan heller ikke få gang i manuskriptskriveriet. Så er der kvinderne. Jamen, det dur overhovedet ikke. Kaufman er desperat efter en kvinde, men han bliver nervøs, klodset og kommer sådan til at svede i spandevis. Det er en ynk. 'Orkidé-tyven' handler nu på en meget absurd og veloplagt måde om, hvordan Kaufman desperat forsøger at bekæmpe sine kreative trængsler og få flikket et anvendeligt manuskript sammen. Det er selvfølgelig en kendsgerning, at der er lavet flere kedelige film om dén proces, det er at indspille en film. Den gode nyhed er, at 'Orkidé-tyven' ikke er iblandt dem. Dertil er den alt for vittig og kringlet og sprængfyldt med usandsynlige idéer. Den er som en smittende velanbragt joke i et festligt lag. En lækkerbisken for grinebidere, der ønsker deres vittigheder med flere lag og mange bolde i luften. Handlingen i 'Orkidé-tyven' er bygget op efter æske i æske-systemet. Det er bl.a. her, de overraskende orkidéer kommer ind i billedet. Kaufman bliver nemlig på et tidspunkt hyret til at skrive et manuskript over en bog, der handler om en uortodoks orkidé-samler og -aficionado. Bogen er skrevet af forfatteren Susan Orlean (Meryl Streep), og dens hovedperson hedder John Laroche (Chris Cooper). Og Kaufman synes, det er en tåbelig, en komplet umulig opgave. Men efterhånden som det alligevel lykkes ham at arbejde sig ind på udfordringen, er det, at 'Orkidé-tyven' begynder at spalte sig i flere spor. Fiktion og fakta griber ind i hinanden. Snart ved man ikke, om det man ser på lærredet, er den autentiske historie om Susan Orleans møde og oplevelser med John Laroche. Eller det blot er endnu et af Kaufmans mange fantasifulde udkast til beretningen om parret. Men ikke nokmed det. Sagen og komikken kompliceres yderligere. Charlie Kaufman har nemlig en tvillingebror, Donald (også Nicolas Cage). Denne Donald, som er Charlies udadvendte og ubekymrede modstykke, flytter en dag ind hos Charlie og proklamerer spontant og selvsikkert, at han nu vil skrive et filmmanuskript. Han gør det i en ruf. Får banket en håbløs triviel historie om en seriemorder og en gidseltagning og en biljagt sammen. Manuskriptet er en øjeblikkelig succes hos filmselskabet. Og Charlie er knust. Overladt til sin skriveblokering og sin ensomhed, sine fantasier om kvinder og lidt sex med sig selv. Det hele er morsomt og smittende realiseret i både instruktion og skuespil. Der er en nerve, en fremdrift over 'Orkidé-tyven', der gør, at filmen aldrig ender i det fortænkte. Kun mod slutningen synes den at miste en smule luft og fortabe sig for meget i pjattede spidsfindigheder fra småtingsafdelingen. Men konstant er den inspirerende spillet. Nicolas Cage rammer fint både Charlies neurotiske selvoptagethed og Donalds overfladiske selvglæde. Kontrasten er urkomisk. Og som Susan Orlean agerer Meryl Streep i forhold til sit image med et strejf af koket selvironi - hun sniffer bizarre stoffer, optræder på en pornoside på nettet - der næsten giver filmen en ekstra dimension. Endelig er der Chris Cooper som John Laroche. Egentlig selve nøglen til filmens substans. For i sin kerne handler 'Orkidé-tyven' om lidenskab, om passion, og i forholdet til orkidéer er den tandløse, sjusket udseende tabertype Laroche til fulde ramt af denne besættelse. Han kender på sin krop den hemmelighed, der i filmen formuleres med sætningen: »You are what you love«. Det kan måske anskueliggøres på en enklere måde, end 'Orkidé-tyven' gør. Men næppe mere medrivende og morsomt.