På mange måder kan man sige, at det vil være på sin plads med en skrap og begavet satire over den del af den såkaldte gangsta-hiphop, hvor yndige fænomener som mandschauvinisme, sexisme, homofobi samt volds- og våbenfascination har en særlig fremtrædende placering. Det er muligvis dette, den engelske komiker Sacha Baron Cohen har sigtet efter med sine populære tv-programmer, hvor han optræder som den fiktive hiphop-fanatiker Ali G. Nu er tv-mediet skiftet ud med en spillefilm om samme Ali G, 'Ali G Indahouse', og det viser sig desværre at være en meget dårlig idé. Filmens historie er af den mest tynde og usandsynlige slags - muligvis nedskrevet med en malerpensel på bagsiden af et frimærke. Det er noget med, at Ali G rodes ind i et politisk slagsmål mellem den engelske premierminister og vicepremierministeren. Men den vigtigste intention med filmen er naturligvis at forsøge at gøre grin med gangsta-subkulturen. Hvilket hurtigt viser sig at være én stor forbier. Masser af satire og vittigheder - meget platte, vulgære og latrinære - om sex og sex og sex i lange baner, men en meget fatal mangel på komisk talent, professionel timing og filmisk grundhåndelag. Et eller andet sted er 'Ali G Indahouse' beslægtet med amerikanske fænomener som filmene om Wayne's World og Austin Powers. Men en sammenligning er egentlig slet ikke mulig. 'Ali G Indahouse' er ikke blot under bæltestedet - amatøragtig ringe og ucharmerende - men et tankevækkende eksempel på, at selve satiren nu og da kan være mere uudholdelig end genstanden for samme.