Mens Astrid Lindgrens bøger har haft begrundet succes som realfilm, fra Pippi og Emil til Løvehjerterne og Ronja, er deres skæbne som tegnefilm blevet en trist historie. Dette forgæves forsøg på at få 'Karlsson på taget' til at lette er ikke helt så fornærmende ringe som de nyeste discount-animationer af Pippi Langstrømpe - men heller ikke godt. Højt oppe i den stockholmske boligkarré bor Lillebror, syv år, yngst i familien og lidt ensom, så i stedet for den hund, hans forældre ikke vil love ham, dukker Karlsson op: »en gennemklog, tilpas tyk person i sin bedste alder«, præsenterer den ansvarsløse lille tyksak sig, »verdens bedste« til alting. Grådig, brovtende og så påståeligt selvfornøjet munter, at det kalder på eftertanke, modsigelse: et fantasiprodukt af en anet vemod eller usikkerhed, ligesom med Pippis braldren? I hvert fald en fiktionsfigur over mindre børns velkendte trick med at opdigte 'som-om-legekammerater', der gør og tør noget af det, børnene ikke selv kan eller må: bande, rage til sig, lege hensynsløst med legetøjet, flyve eller kravle på taget osv. Højtlæserens og den lille lytters fantasi kan frit veksle mellem at tage det fortalte bogstaveligt eller overført, som realisme eller eventyr. Sværere med filmens færdigformede billeder (eller på teatret, hvor selv en talentvulkan som Dirch Passer måtte kæmpe med figuren). Og umuligt når der, som her, fedtes med både fortælletalent og animationsteknik, så iøjnefaldende poesi- og humorforladthed endda er ukunstnerisk stivbenet udført. Om de danske stemmer har haft en instruktør, fremgår hverken af mine oplysninger eller af resultatet. Så trods multinational medvirken omkring Østersøen har de mange kokke af Lindgrens fantasileg kun kogt en tynd billedsuppe med billige point på skrappe koner, tumpede tyveknægte og andre papkarikaturer. Ilon Wikland tegnede midt i 50'erne 'kapitelbogens' figurer naturalistisk med let hældning mod glansbilledsødmen, som i de efterfølgende Bulderby-bøger. Hun krediteres også her, på linje med Lindgren. Det er ingen af dem særlig godt tjent med.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trump indkalder pressen for at tale om noget helt andet
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Cafeejeren om sin yndlingsbog: »Jeg læser den hver sommerferie«
-
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
-
Donald Trump tager hatten af for flertallet – og forbereder sig på at bruge sit stærkeste våben
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
nekrolog
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sara Al Dafaee
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen