Vi lever i en forunderlig epoke. På rekordtid kan et sangkor, bestående af en flok vejrbidte og stovte fiskere fra den norske by Berlevåg, bliver verdensberømte. Det skete i kraft af dokumentarfilmen 'Heftig Og Begejstret' fra sidste år. Så der var næsten ingen vej udenom. Der måtte komme en toer - en film, der fortæller, hvad der videre hændte de sangglade, skumbesprøjtede mandfolk højt fra nord. Efterfølgeren hedder 'På Sangens Vinger', og den er først og fremmest interessant, fordi den i allerhøjeste grad viser Berlevågs berømte saltvandssønner på udebane. Efter succesen med 'Heftig Og Begejstret' blev det norske kor nemlig bl.a. inviteret på en turné gennem USA, og det er denne spændende rejse, instruktøren Knut Erik Jensen har skildret i 'På Sangens Vinger'. Nu kan man mene, at alene kontrasten mellem de syngende fiskere og det store, fascinerende USA i sig selv var et tilstrækkeligt udgangspunkt for en underholdende og tankevækkende film. Men lægger man hertil den kendsgerning, at korets turné blev gennemført blot tre uger efter terrorangrebene på New York og Washington, tilføres hele historien yderligere et interessant aspekt. Og det fineste ved Knut Erik Jensens film er måske netop alligevel, at den aldrig søger et eller andet sensationelt eller følelsesladet alibi, men fattet og samvittighedsfuldt blot bestræber sig på at registrere tingene, menneskene og stemningerne, som de er. Så følger den syngende odyssé gennem det store land. Vi ledsager koret fra New York over North Dakota, Cape Cod, Los Angeles, Hollywood, Memphis og Washington, inden der sluttes af på Times Square på Manhattan. Og hele tiden er der ud over den lune eller lidt barokke humor en vedkommende vekselvirkning på spil i billederne. På den ene side portrætterne af kormedlemmerne og deres aldrig ukritiske møde med det fremmedartede land. Nysgerrighed, skepsis og hjemve i en sær, sørgmodig blanding. På den anden side billedet af et broget og mangfoldigt USA, der flimrer forbi. Kan landet overhovedet andet, må man atter en gang spørge sig selv. Især når man sammenligner med det norske kor. På sangens vinger. Men med fødderne solidt plantet på jorden og rødderne i behold.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Hvem skriver robotten til, spørger man sig selv undervejs. Det er et godt greb
Kronik af Martin Lidegaard
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø