At klæder skaber folk skal i actionkomedien 'The Tuxedo' tages helt bogstaveligt. Sagen er nemlig den, at den hemmelige agent Clark Devlin er i besiddelse af en specialdesignet smoking. Denne beklædningsgenstand kan af Devlin indstilles, så han skiftevis får fantastiske evner som bl.a. kampsportsudøver og selskabsdanser. Nu sker der naturligvis det, at denne magiske smoking falder i forkerte, meget ukyndige hænder. Da Devlin dør, er det nemlig hans lidt enfoldige og uheldige chauffør Jimmy Tong (Jackie Chan), som ved et tilfælde ifører sig det eventyrlige stykke tekstil. Det skulle han nok aldrig have gjort. For filmen om Tongs forvandling fra ubehjælpsom chauffør til handlekraftig superagent ligner sjældent andet end én stor, anstrengt, men bestemt meget actionfyldt grimasse. For selvom der måske ikke er tvivl om, at Jackie Chan er en meget dygtig ekspert i kampsport, så har han i 'The Tuxedo' aldrig udstråling eller talent til at gøre fyldest som komiker. Hvilket bestemt er en mangel, når instruktøren Kevin Donovan så tydeligt har bestræbt sig på at lave en morsom film. Humor og vid ejer 'The Tuxedo' kun i få glimt. Ellers består den af en umulig ophobning af actionoptrin, tilsat en fuldstændig forvrøvlet historie om en skummel bagmand, der ved hjælp af snedig brug af store sværme af insekter planlægger et verdensomspændende kildevandskomplot. Ja, klæder skaber folk. I dette tilfælde noget i retning af den nøgne abe.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Mississippi er helt uforberedt på super tæt afstemning - har ingen lov om genoptælling
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Vennen tastede falske navne ind i telefonen. Så Rasmus ikke skulle opdage løgnen
-
Donald Trump tager hatten af for flertallet – og forbereder sig på at bruge sit stærkeste våben
-
Verden gør klogt i at forberede sig på hævn
-
Verdenskendt dirigent er død: Mobningen i København blev forvandlet til ren kærlighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kommentar
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.