27.000 stearinlys og 1.500 parykker blev der brugt, da Milos Forman i 1984 lavede sin film om komponisten Wolfgang Amadeus Mozart. Men i modsætning til så mange andre genskabelser af historiske optrin er 'Amadeus' ikke en film, der slingrer under vægten af sine kulisser. Filmen er baseret på et skuespil af Peter Schaeffer, men Formans film har aldrig den indeklemte fims af filmet teater. Tværtimod blev den så strålende en film, netop fordi dramatikeren Schaeffer havde skabt et stykke, der lod sin handling piske frem af en djævelsk velformuleret konflikt. Nemlig den konflikt Schaefer forestiller sig, der kunne have været mellem det pruttende og fnisende vidunderbarn Wolfgang Amadeus Mozart og hans diametrale modsætning, hofkomponisten Antonio Salieri. Det er en konflikt, som formår at være menneskeligt kompliceret og dog enkel og klar i sin dramatiske motorik. Modsætningen mellem Salieri og Mozart tegnes som modsætningen mellem det middelmådige og det geniale, det konforme og det grænsesprængende, det såre menneskelige og det rent ud guddommelige. Salieri skildres som den gudfrygtige stræber, der sværger at leve i kyskhed, flid og ydmyghed, hvis Herren vil give ham kunstnerisk succes. Tilsyneladende tager Gud imod tilbuddet. Den koparrede købmandssøn Salieri får med knofedt og manøvredygtighed skabt sig en kometkarriere. Den lige så musikglade som tonedøve Kejser Joseph II elsker Salieris svulstige operaer og gør ham til hofkomponist i musikkens hovedstad, Wien. Men midt i virakken gnaver i Salieris hjerte bevidstheden om hans egen middelmådighed. Den guddommelige inspiration, der ville kunne forløse hans livs inderste længsel, indfinder sig ikke. End ikke den mindste lille gnist. Gud giver ikke ved dørene. Og så kommer Mozart til Wien. Vidunderbarnet over dem alle. En sjofel skørlevner med et barnligt sind og Europas mest fjogede grin. Men en guddommelig perfektion stråler ubesværet fra hver eneste node, han ryster ud af ærmet og nedkradser. Den katolske Salieri har troet på løn som forskyldt, men, må han spørge bittert, hvorfor skulle Gud vælge et perverst barn som sit instrument? Tom Hulce havde sit livs rolle som Mozart og F. Murray Abraham har heller ikke kunnet ryste Salieri af sit ansigt bagefter. 'Amadeus' er i det hele taget et vældigt drama sat til stor musik. Filmens humor er skiftevis besk og løssluppen, og værket er klippet af Nena Danevic og John Strauss, så filmens og musikkens krav til fortællingen smelter storslået sammen. Det er først og fremmest de musikalske optrin, der har fået mere plads i denne 20 minutter længere digitalt remastered director's cut-version af Formans ottedobbelte Oscar-vinder. Det får den ikke til at føles for lang. Blot fyldigere.