På den romantiske filmkomedies hovedvej, Hollywood t/r, er der stramme krav til både færdsel og køretøjer, såsom gode forlygter og højrekørsel, helst mod samme mål: det materielt velbjergede parforhold. Men for det virkelige livs oplevelser betyder målet, som vi ved, ofte mindre, end vejen ad hvilken det nås. Således også i denne smukke lille amerikanske independentkomedie, som udgør et par timers uafbrudt stimulerende og behageligt selskab. Bella er servitrice i en diner på Manhattan og har i årevis også serviceret en mere end midaldrende Broadwayteatermand under hans hastige besøg i hendes seng. At han en dag skulle forlade sin kone, tror ingen, til sidst ikke engang Bella selv. Op til hendes 35 års fødselsdag kobler hendes på én gang distante og entreprenante mor hende på en blind date med den unge Bruno, en engelsk forfatterspire. Han kører nu mere taxi og scorer damer, end han skriver, men da en tidligere partner efterlader ham med to små børn, får et mere fast forhold ny interesse for ham. Bella elsker faktisk børn, men påstår det modsatte for ikke at skræmme Bruno væk. Parallelt med denne forviklingsforelskelse midt i et på én gang turbulent og tilfældigt dagligliv udvikler sig en anden nærhedsforskrækket kærlighedshistorie: Paul, en ældre stamgæst på Bellas café, får via annonce kontakt med en frisk enke, men deres gensidige angst for ikke at leve op til den andens erotiske forventninger er lige ved at hindre den nærhed, de ellers har både behov for og kemi til. Som Paul er Robert Modica en rigtig flot ældre herre med afdæmpet, stensikkert nærvær, og instruktør Amos Kolleks faste hovedkraft Anna Thomson er fascinerende som den alternative skønhed Bella, på én gang yndefuld og kikset. Louise Lasser er også bevægende som den glade enke med de hemmelige bekyringer, mens Jamie Harris som Bruno har sværere ved at finde udtryk for sin modning fra promiskuøs legelyst til ægte forelskelse. Omkring dem udfolder sig andre skæbner, bl.a. Angelica Torn i en rørende rolle som stammende polsk luder og Victor Argo som Pauls lige så længselsfulde, men nok så pessimistiske pensionistven, der bager på en stripper. Det umådeligt charmerende ved disse romancer, der snart trues og snart fremmes ved tilfældets brutale hjælp, er imidlertid netop den usentimentale, ja, henkastede måde, hvorpå de flettes ind i det snuskede storbyliv og i hinanden. I et tonefald og en fortællestruktur a la 'Smoke' eller 'Shortcuts' prenter personer og billeder sig på den indre nethinde med dén uafvendelighed, der ligner livet - og frygtløs amerikansk livslyst befriende skrællet for kvalmende sukkerovertræk.