Bag dette charmerende om end langt fra geniale italienske bidrag til tidens europæiske stormløb på Disneys markedsmonopol på animationsfilm i spillefilmlængde - samme angrebsbølge, som omfatter f.eks. den britiske 'Chicken Run' og danske 'Hjælp jeg er en fisk' - står anerkendte navne. Instruktøren Enzo d'Alo gjorde sidste år Michael Endes velkendte fortælling om Momo og tidsrøverne til en tegnefilm, vi endnu har til gode her. Allerede 1996 vandt han priser for 'La Freccia Azurra' ('Den blå pil'), om et levende legetøjstog, og i 1999 havde han gevaldig succes i hjemlandet med denne historie om 'La gabianella e il gatto', dvs. mågeungen Lucky og 'Superkatten Zorba', som den danske titel lyder. Manuskriptet bygger på en børnebog af samme Luis Sepulveda, hvis lille perle af en roman om 'Manden der læste kærlighedsromaner' sidste år blev til en langhåret voksenfilm med samme titel. Resultatet af de forenede gode kræfter er altså en indtagende film for mindre børn, ca. 3 til 10 år, og afgjort at foretrække for 'Pokémon'. Stregen ligner italiensk billedbogsmainstream: enkle figurer og bolsjede farver i et tonefald, hvis barnlige enfold er blottet for enhver formildende ironisk undertone til voksenbrug. Der er langt fra den nordiske Peddersens frække gårdkat Findus og til den sydeuropæiske bykat Zorba, en troskyldig heltetenor på alle fire. Filmens eneste scoop er den kække og frække mågeunge, der er gledet ud af den danske titel. Før dens mor døde efter et olieudslip, nåede hun at lægge et æg og betro det til Zorba. Lucky udklækkes i den tro, at Zorba er hans mor og han selv en kat - rørende morsomme scener, ligesom dem hvor katteflokken vil lære fjerkræet at flyve. Kattetyperne er ellers ikke mere originale end valget af rotter som historiens skurke. Mere overraskende, at rotter jager katte, som selv hverken jager gnavere eller fugle! Eventyret har en pudsig selvkommenterende ramme med en pige og hendes digterfar (Sepulvedas stemme i originalen), som både fortæller historien og selv deltager i den. Men ellers er konventionel, uadresseret forureningsforargelse det eneste tilløb til en holdning, ud over altid gangbare pædagogiske moraler om gensidig hjælpsomhed og om at finde og kende sig selv: Det gør ikke noget, man er udruget i en kattebakke, når bare man har ligget i et mågeæg?!.