Kitsch kan blive kult, som det delvis skete med 'Rollerball' fra 1975 - en filmatisering af William Harrisons science fiction-fortælling og med James Caan i hovedrollen som stjernen i den rå actionsport. Men det vil næppe ske med 'Die Hard'-instruktøren John McTiernans remake, skønt den er strammet på et par punkter. Scenen er rykket nærmere nutiden, så sandt som kommerciel udnyttelse af gladiatorsportsgrene i mellemtiden er blevet hverdag (og filmkonvention). Her rejser de levende rulleskøjte-pinballs rundt som et andet cirkus fra dødsdrom til dødsdrom i de fattigste tidligere sovjetrepublikker, hvor desperate masser investerer deres egen frihedslængsel samt spareskillinger. Men den store gevinst scorer jo arrangøren Petrovich, med en fortid i KGB og gennemmafiøs nutid (Jean Reno med udsøgt slimet brutalitet). Han sælger nemlig tv-rettigheder og har opdaget og udnyttet, at seertallene stiger, når der kommer blod på banen i denne blanding af basket og rugby på rulleskøjter. Har spillerne købt deres fritidsvellevned (hurtige biler og kvinder) for dyrt? Må de flygte - og kan de? Eller kan vor mand - nu Chris Klein med det drengede smil (også aktuel i 'We Were Soldiers') - standse det kyniske svineri, evt. med hjælp fra holdkammeraterne (spillet af LL Cool J og Rebecca Romijn-Stamos, tidligere hhv. rapper og fotomodel - i hvert fald ikke skuespillere)? Det kunne jo være en dagsaktuel VM-kommentar: Om brød og skuespil til nutidens masser, om kommercielle mediers mulige anstændighedsgrænser, og om prisen for at være professionel, enten det så er i en science fiction- sport eller som dopet cykelrytter, invalideret fodboldspiller osv. Men skal den virke, må den bevæge os som historie. Og trods death metal på lydsiden, chokeffektiv og dygtig actionfotografering på banen og gavmilde mængder tæsk og blod i en hidsigt blinkende billedstrøm mikset med lidt sex når vi aldrig at indleve os. Personerne forbliver spillebrikker. Jonathan E fra 1975 har skiftet navn til Jonathan Cross, og ligesom den korsfæstede ofrer han sig for andre og indgyder masserne håb. Trist vi hverken tror på ham eller dem som mennesker, og at en actionfilms forargelse over at gøre vold til underholdningsgesjæft virker så ukristeligt hyklerisk. Nærmest en tordnende selvhenter.