Thriller Baseret på virkelige hændelser. Påstanden giver unægtelig thrilleren 'The Mothman Prophecies' en særlig resonans. Filmen handler nemlig om noget så uvirkeligt som skræmmende dæmoner, der som en slags sjælegribbe manifesterer sig, hvor katastrofer med mange dødsofre snart efter indtræffer. I filmatiseringen af John Keels bestseller spiller Richard Gere en topjournalist fra Washington Post. Altså antitesen på en sensationsmager. Men da Joe Kleins hustru omkommer efter en mystisk bilulykke, ser hun et uhyggeligt væsen i samme øjeblik, katastrofen indtræffer. Ulykken sker netop, som parret har købt et gammelt hus med en temmelig dårlig karma. Et par år senere befinder Klein sig på en køretur med ét uforklarligt i den lille by Point Pleasant. Adskillige hundrede kilometer og mange timer på afveje i tid og rum. Det viser sig, at der sker mange underlige ting i Point Pleasant. At Joe bliver lun på en kvindelig politibetjent og kender til kommende flykatastrofer, flere timer inden de indtræffer, er næsten det mindste af det. Djævelskaben hvæser og sprutter i telefonledninger og vandrør. Joe bliver snart overbevist om, at der vil ske en katastrofe i Point Pleasant. Medmindre han sammen med politikvinden Connie kan forhindre den. Mark Pellington har en fortid som instruktør af musikvideoer, hvilket 'Mothman' på godt og især ondt bærer præg af. Effekter med sus i frisuren og en knaldhård klipning giver filmen et rapt ydre. Men der er noget usmageligt ved at fortælle om en katastrofe, der hævdes »baseret på virkelige hændelser«, som om der var tale om en rockvideo, der bare skal afvikles så popsmart og effektfuldt som muligt. Hvad angår Richard Gere, så skal der åbenbart en Robert Altman ('Dr. T and the Women') eller en Mike Figgis ('Internal Affairs') til for at aflokke det grå guld mere end ét ansigtsudtryk pr. film. I 'Mothman' ser Gere alvorligt bekymret ud. Det har han sådan set også god grund til.