Syngesilden Britney Spears er allerede 20, og hendes pladedebut 'Baby One More Time' ligger over fire år tilbage, så tiden er inde til at tænke på en aftægtsbeskæftigelse. Tilbuddet om at filmdebutere kom lige tilpas og rollen med, for her spiller hun nybagt student, der genforsones med to skoleveninder på blaf tværs over USA og tjener penge til turen ved at vinde en ... ja, gæt engang? Rigtigt: En sangkonkurrence! Synge kan hun jo, det så vi allerede i åbningsscenen, hvor hun trallede rundt foran toiletspejlet i sloggi og bh forud for the graduation . Nåh nej: hørte vi. 'Drømme ændrer sig. Venskaber varer evigt', lyder filmens slaglinje. Er det ikke oftest omvendt? Filmbranchens dåsedrømme er i hvert fald langtidsholdbare, for den her ligner grangivelig de produkter med den tyske hedelærke Connie Froboess (hvem kan huske hende?) eller danske Gitte Hænning, som man leflede for teenage-narcissismen med, dengang jeg selv var en del af målgruppen. En stud af en mand med sexstubbe, trusseblik og det vrinskende navn Anson Mount er den unge, mystiske ridder med en Buick convertible model 73, som de tre poptøser (Zoë Saldana er arrogant farvet overklasse, Taryn Maning gravid hvid underklasse) kommer op at køre med. En tyndhåret og overvægtig Dan Aykroyd spiller Ib Schønberg-rollen som overbekymret enlig far til dydsmønsterdatteren. Men her er problemerne aldrig værre, end at de kan glemmes med en sang til sidst. Ret en film for den hormontilstand, der tvinger al egentlig hjernevirksomhed over på Kanal Tanketom.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trump indkalder pressen for at tale om noget helt andet
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Donald Trump tager hatten af for flertallet – og forbereder sig på at bruge sit stærkeste våben
-
Cafeejeren om sin yndlingsbog: »Jeg læser den hver sommerferie«
-
Verdenskendt dirigent er død: Mobningen i København blev forvandlet til ren kærlighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
El-Sayeds frivillige mistede stemmen, da han så, hvordan valgfesten så ud
Kronik af Sara Al Dafaee
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen