Selv om man ikke lige tilfældigvis er ung og usikker bøsse i en katolsk familie i et macho-miljø i en fransktalende, canadisk storby, kan man med sindsro liste ind for at se ’C.R.A.Z.Y.’.
Den sympatiske, gennemgående humoristiske, indimellem absurde og konsekvent flot fotograferede film med et brag af et soundtrack med halvfjerdsernes rock henvender sig nemlig til alle, der har haft en familie. Og været på kant med den. Det er drengen Zachary, der bliver født juleaften i 1960, fra sine tidligere år, hvor han underholder sig med at svanse rundt foran spejlet med sin mors tøfler og perlekæder på.




























