'Things You Can Tell Just by Looking at Her' er en film om fem kvinder, der på hver sin måde befinder sig i en kærlighedskrise. Fem kvinder spillet af nogle af tidens markante skuespillere fra filmens og fjernsynets verden. I et på én gang enkelt og raffineret mønster bliver de fem historier vævet ind i hinanden af den debuterende Rodrigo Garcia, der foruden at være søn af nobelpristageren Gabriel Garcia Marquez og uddannet filmfotograf nu har skrevet og instrueret en film, der fik 'Un Certain Regard' i Cannes 2000. 'Things You Can Tell Just by Looking at Her'er da også en film med en helt egen sensibilitet. Et flerstemmigt drama diskret bygget op omkring det moderne kvindelivs smertepunkter og udsatte steder. Kvinder i forskellige livssituationer. En enkelt glimrer dog bemærkelsesværdigt ved sit fravær. Et ungt lesbisk par er det tætteste, man kommer på et traditionelt ægteskabsdrama. Ellers er disse kvinder enlige mødre, fraskilte, single. Et selvmord og det efterfølgende opklaringsarbejde udgør fortællingens ramme. En kvinde ved navn Carmen Alba har begået selvmord. Taget gas. Det er nok noget med en mand. Det kan man da regne ud bare ved at se på hende, hævdes det med filmens titel. Men titlen er mere end halvvejs ment i ironi. For pointen er nemlig, at man umiddelbart ikke ser så forfærdelig meget af sandheden om disse kvindeliv. Først skal der stilles skarpt og krattes i overfladen. Politidetektiven Kathy Faber (Amy Brenneman) prøver at komme til bunds i selvmordet. Carmen var en gammel veninde fra skoletiden. Men der er ikke rigtig nogen sag at opklare. Livet er, hvad der sker for folk. Kærligheden slår ud af kurs. Panden løber mod muren. »Love rules, baby« som en kæk 15-årig dreng siger. Kærligheden hersker. Og ikke mindre hårdhændet, hvor den glimrer ved sit fravær i disse fem indbyrdes forbundne billednoveller. Den erfarne gynækolog dr. Elaine Keener (Glenn Close) lader sig blive spået i tarokkortene af den unge Christine (Calista Flockhart). Dermed er én ting sat på plads fra start: Den kølige dr. Keeners følelsesliv kan ikke forklares tilfredsstillende ud fra et rationelt udgangspunkt. Dr. Keener plejer sin senile mor med en fornemmelse af at se sit liv løbe sig af hænde. Ved hjælp af telefonen prøver hun at indfange en mandlig kollega, som hun er brændt varm på. Men det er ret tydeligt, at han undgår hende. Kortene antyder imidlertid, at en ny mand er på vej ind hendes liv. Så måske er der håb? Rebecca (Holly Hunter) har en elsker, chefstolen i en bankafdeling og tilsyneladende styr på tingene. Men elskeren er håbløst gift, og selv om Rebecca gerne opfatter sig selv som hård banan, lurer skrøbeligheden lige under den tjekkede overflade. Da Rebecca opdager, hun er gravid, beslutter hun sig for en abort hos dr. Keener, og stiver sig af med en hurtig affære med sin næstkommanderende Robert (Gregory Hines). Ene gør stærk. Men også ensom. Ufrivillig ensomhed venter på forskellig måde Christine og Rose (Kathy Baker). Den lesbiske spåpige Christine må dag for dag se sin veninde Lilly tæres bort af en uhelbredelig sygdom. Et liv er ved at slutte. Et andet sted i San Fernando Valley er et liv ved at begynde. Den midaldrende børnebogsforfatter Rose må se i øjnene, at hendes 15-årige søn, hendes et og alt, er ved at blive en stor dreng med seksuelle erfaringer. Mens Rose indser, at hendes søn snart vil vokse fra hende, bliver hun forelsket i den charmerende og handlekraftige dværg Albert (Danny Woodburn), der netop er flyttet ind på den anden side af gaden. En effektiv forskydningshistorie om vækst og følelser. Jo, det mærkes, at der er litterært ophav bag Garcia. Det gælder også den afsluttende fortælling om søstrene Kathy og Carol. Politikvindens søster er den blinde, smukke Carol (Cameron Diaz), der gemmer sin elendighed bag en maske af ironisk slagfærdighed. Kathy tager sig af Carol, men har undervejs glemt at tage sig af sit eget kærlighedsliv. Hun ofrer sig. Men måske ikke hele vejen. På den måde spejler den afsluttende historie den indledende fortælling om dr. Keener, der længe har ofret sig for sin senile mor. Således og ved hjælp af vandrepokalen Robert med den blinde datter bindes de nødvendige sløjfer på et imponerende smukt manuskript. En mere sart end egentlig stærk film, der formår at fange og fastholde en hårfin balance mellem optimisme og mismod i en håndfuld velspillede fortællinger om kvinder, der følelsesmæssigt er kommet til at leve mere eller mindre i skjul for sig selv, men måske stadig har chancen for at ændre sit liv.