I den nye 'Planet of the Apes' formår den engelske skuespiller Tim Roth i forbløffende grad at brænde igennem det tykke lag chimpanse-makeup i rollen som den aggressive hærleder Thade. Noget tilsvarende kan den ellers så originale filmskaber Tim Burton overraskende nok ikke præstere i sin rolle som instruktør. Burtons ironiske poesi og hans morbide, misantropiske fantasi glimrer stort set ved sit fravær i denne gen-indspilning af Franklin Schaffners film fra 1968. Kulisser, kostumer og ikke mindst Rick Bakers menneskeabe-maskeringer har helt overtaget kontrollen med Abernes Planet. De store abers civilisation Historien er i store træk den velkendte. En astronaut ryger ind i en tidssløjfe, og lander på en mareridtsagtig planet, hvor menneskers og abers roller er byttet om. På planeten dominerer de store abers civilisation. Mennesket er en underkuet og primitiv art. En spejleffekt som Schaffner brugte som afsæt for en samtidskritik. Berømt er scenen, da Charlton Heston i 1968-filmversionen, konfronteret med Frihedsgudinden sunket i grus, til sidst forstår, at Abernes Planet blot er Jorden længe efter, at mennesket har ødelagt sin egen civilisation i et atomart ragnarok. Denne filmhistorisk udødelige scene har de tre nye manuskriptforfattere forståeligt nok ikke ønsket at gentage, men den alternative løsning William Broyles, Lawrence Konner og Mark Rosenthal i stedet har fundet på, virker ikke tilfredsstillende. Klodsede kovendinger En tilsvarende nøglescene for Mark Wahlbergs ukarismatiske astronaut Leo Davidson er blevet placeret længere inde i filmens handling, hvor den mister en stor del af gennemslagskraften. Til gengæld har man forsynet filmen med en ekstra kovending til sidst. Men kovendinger har det med at være klodsede, og således også denne. Advarslen mod atomtruslen var en klar pointe i 1968. I den nye 'Planet of the Apes' er pointerne mere udflydende. Filmen advarer halvhjertet imod gen-teknologi. Den er imod dyreforsøg og tilhænger af menneskerettigheder til samtlige fire menneskeaber - gorilla, chimpanse, orangutang og homo sapiens. Leo lander på Abernes Planet på et tidspunkt, da aberne er delt i to lejre. Den ene vil under ledelse af General Thade fastholde en streng adskillelse mellem aber og mennesker. Menneskene formerer sig som rotter, og Thade vil udrydde menneskene som skadedyr. Men på trods af manglende teknologiske fremskridt er abernes civilisation nået til et stade, hvor de første menneskerettigheds-aktivister dukker op. Med Ari i spidsen hævder de kættersk, at forskellene på menneskedyret og den overlegne abe måske ikke er så store endda. En pointe der ikke er grebet ud af den blå luft, eftersom den genetiske forskel på et menneske og en gorilla ikke er større end forskellen på en gorilla og en chimpanse. Absurde aberier Men 'Planet of the Apes' har nu ellers ikke meget tilovers for eftertanken. Den er overvejende blevet en solidt pacet action-film, som pænt holder sig inden for mainstream. Man kan ikke sige sig fri fra en snigende mistanke om, at genfortællingen af historien dybest set ikke har interesseret Burton forfærdeligt meget. I hvert fald brænder filmen ikke for sine pointer, men leverer dem nærmest som pligtstof. Det virker, som om alle kræfter er lagt i at finde en abegrimasse, der kan passe. I en grad så nogle ting virker provokerende uigennemtænkte. Absurd er det, at astronauten, netop dumpet ned fra det ydre rum, fra første øjeblik kan sludre fuldstændig ubesværet amerikansk med de primitive indfødte. Som om begge parter aftenen før havde mødt hinanden i den lokale Pizza Hut. At den billedskønne Estella Warren træder ud af junglen som en toptrimmet fotomodel med læber i den populære Silicon Valley-stil kan, og skal vel, tilskrives science fiction-genrens traditioner. Skal filmen ses, og det er skuffende nok ikke noget must, skal det være for sine abekattestreger. Slavehandleren, orangutangen Limbo, bliver morsomt spillet af Paul Giamatti, mens Helena Bonham-Carter i rollen som den lyshudede, sarte menneskerettighedsforkæmper Ari, i forbløffende grad er kommet til at ligne en fusion af Michael Jackson og hans chimpanse Bubbles.