Road Trip' handler om en biltur fra New York til Texas. En klassisk amerikansk ting. Det er fire unge fyre, der er ude på den begivenhedsrige rejse. Udgangspunktet er, at Josh (Breckin Meyer) og Tiffany er kæreste, men er havnet på hver sit universitet. Han i New York, hun i Texas. Dog har de besluttet at opretholde deres forhold og være hinanden tro. Hvilket er svært, og en dag falder Josh i vandet med den smukke, forførende Beth (Amy Smart). Skaden er sket, men hvad værre er: Beth har for sjov optaget løjerne på video, og dette bånd kommer Josh nu ved en fejltagelse til at sende til Tiffany. Imidlertid er sidstnævnte på grund af et dødsfald i familien bortrejst i nogle dage, hvorved Josh netop får tid til at kaste sig ind i en bil og haste mod Texas for at få fingre i den afslørende film. Og hermed er det tid til 'Road Trip'. For det er naturligvis Josh og vennernes skiftevis muntre og absurde oplevelser på vejen fra New York til Texas, som er den røde tråd i Todd Phillips' noget spinkle og stærkt amerikanske ungdomsfarce. Her er det netop svært at få øje på en slidstærk og fuldvoksen spillefilm. For i 'Road Trip' dyrker man i nærmest anstrengt grad de lynhurtige, ikke altid lige gangbare brandere i en form for situationskomik, der længe har gået med krykker i amerikanske tv-serier. Det bliver alt sammen for ujævnt, for syntetisk, for søgt. Men som altid i den slags tilfælde er der dog enkelte oplivende momenter indimellem. Således optræder der på et tidspunkt i filmen en senil bedstefar, der, udstyret med joint og standerlampe i pyjamasen, sidder foran tv-apparatet og ser på afklædte unge kvinder i aerobicprogrammer, og dette er virkeligt skørt og langt ude. Ansatser til en mere original og underspillet variant af humor finder man også hos figuren Barry (Tom Green), der dels er historiens sammenkædende fortæller, dels bliver tilbage i New York for at passe en frygtindgydende kvælerslange ved navn Mitch. Men resten er fuld udblæsning. For fuld. Det halve - nemlig det bedste af det hele - havde netop været nok.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Verden gør klogt i at forberede sig på hævn
-
Ekspert: Bemærkelsesværdigt, at der kun går få timer, inden en af Trumps egne lægger afstand
-
Vennen tastede falske navne ind i telefonen. Så Rasmus ikke skulle opdage løgnen
-
Mississippi er helt uforberedt på super tæt afstemning - har ingen lov om genoptælling
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Regeringen har fået nok: »Alt for mange elkunder har alt for længe levet i det vilde vesten«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.