USA er ikke den eneste stormagt, der har problemer med sit politiske vagtskifte. Også i helvede kradser krisen. Satan har nemlig efter 10.000 år på tronen besluttet sig for at træde tilbage. Men hvilken af hans tre sønner skal efterfølge ham? Den totalt ondskabsfulde Adrian, den totalt brutale Cassius eller den totalt hjælpeløse Nicky? De to første er de oplagte kandidater, men fra folkeeventyrene ved man jo, at man altid skal have et godt øje til en klodset tredjebror. Da Satan afblæser tronskiftet og beslutter sig for selv at fortsætte på posten, bryder helvede løs. Rasende flytter Adrian og Cassius hjemmefra for at begynde for sig selv. I New York finder djævleynglen hurtigt lærevillige disciple, men brødrenes afhopning har forstyrret en kosmisk balance og hjemme i Helvede begynder Satan at desintegrere. Lille Nicky må drage af sted for at narre sine storebrødre hjem til underverdenen, inden hans far forsvinder helt. Men selv for en ung mand, hvis liv til daglig er et helvede, er New York skrap kost. Oplægget til 'Little Nicky' er så tilpas vanvittigt, at alt kan ske. At Lille Nickys trofaste hjælper i den jordiske verden bliver en talende og bundsjofel bulldog, er næsten det mindste af det. Harvey Keitel er en elegant djævel, Quentin Tarantino vakler rundt som rablende svovlprædikant med mælkehvide øjne og i himmerige sidder Lille Nickys engel af en evigung mor på en sky af pastel og pink og ligner en blanding af Barbie og Britney. Det hele kunne faktisk have været ret morsomt, hvis ikke det havde været fordi den altdominerende hovedrolle bliver spillet af den meget lidt morsomme Adam Sandler. Sandler, der har savl og snøvl som sine vigtigste komiske redskaber får Mike Myers til at ligne en komikkens Einstein. I 'The Waterboy' var der trods alt en sammenhængende historie som kunne bære Sandler, men i 'Little Nicky' står og falder konstruktionen med Adam Sandler, og så falder den med et brag. En komiker uden udstråling, uden slagfærdighed, ja uden nogen påviselige kvaliteter overhovedet; Adam Sandlers popularitet er en af de større gåder i den moderne filmhistorie. Alt det sjove i 'Little Nicky' finder man derfor uden om Sandler. Hvilket jo unægtelig er en noget besynderlig konstruktion. For et altdominerende nul efterlader nødvendigvis et altdominerende hul. I dette tilfælde lige midt i filmen.