Manuskriptet til'Hemmeligheden' blev sidste år prisbelønnet ved festivalen i Deauville. Det kan ikke være indholdets originalitet, der fik priskomiteen til at præmiere den debuterende instruktør Virginie Wagon og hendes makker Erick Zonca ('Englenes drømmeliv'). For det er da en temmelig banal historie om sex og utroskab. Den 35-årige Marie er godt og grundigt gift med den flinke Francois. Sammen har de den 2-årige søn Paul. Marie sælger den franske nationalencyclopædi. Hun sælger kendsgerninger og vished fra dør til dør, men i hendes eget liv er det uvisheden, der i stigende grad drager Marie. Hun føler sig begrænset af sig selv og sit liv. Hun føler sig omklamret. Hun ved ikke helt, hvad det er, hun savner, men det går op for hende, da Bill West åbner døren. En sort amerikansk balletdanser på ca. 120 velproportionerede kilogram med krøltotter på en enorm brystkasse, hvorfra en blød stemme rumler dybt. Bill lever et liv, der er så forskelligt fra Maries, som tænkes kan. Bill er inde i en meditativ fase. Bill går nøgen rundt og nipper god whisky, dyrker afslappet sex med sin sorte veninde og plejer sin sjælefred. Bill er inkarnationen af alt, hvad Marie savner i sit liv med de alt for faste rammer. Bill er fristelsen, Marie hverken kan eller vil modstå. Hun kaster sig ud på det dybe i et stadig mere voldsomt erotisk forhold til Bill. I stedet for at stuve sidespringet diskret af vejen løber hun linen ud. Hun har været bange for at lide den småborgerlige kvælningsdød. Nu dropper hun al ansvarlighed og bekender sig i stedet til hedonismen. Sjofler sit arbejde og kommer hjem med kærlighedsrifter og sugemærker over hele kroppen. Den arme Francois fatter ikke et kvidder af det hele. Han prøver at skrue op for erotikken i ægteskabet, men er en postgang for sent ude. Og har i øvrigt den skæbnesvangre vane at klynke lidt kvindagtigt, når han kommer. Kontrasten mellem hverdagenes lortebleer og den hæmningsløse erotik i det æstetisk indrettede lysthus bag den drømmeagtigt tillukkede mur midt i byen er til at tage og føle på. Filmens mange erotiske scener er både kraftfulde og smagfulde, og filmens nøgterne tone er ført med sikker hånd. Anne Coesens er god som den stilfærdigt indædte Marie, der stadig mere umådeholdent giver sig sine sanser i vold. Men Tony Todd kan ikke gøre meget andet end at udfylde en skabelon i rollen som Bill. Det ligner en tvivlsom flirt med de seksuelle klicheer at lade Maries erotiske forløser være en ordentlig kleppert af en afroamerikaner, hvis strubelyde bliver stadig mere urskovsbrølende og dyriske efterhånden, som Bills og Maries erotik bliver mere og mere voldsom og grænsesøgende. At finde ogfortabe sig selv i ekstasen. At finde friheden i en erotik, der er beslægtet med selvudslettelsen og dermed i sidste ende også døden. Temaet er velkendt fra 'Sidste tango i Paris', der p.t. har repremiere. 'Hemmeligheden' har sin styrke i at placere tematikken i et genkendeligt og realistisk miljø. Det er i sådan en verden, med legetøj og supermarkeder, at forelskelse bliver til kærlighed og kærlighed til kedsomhed. 'Hemmeligheden' har til gengæld sin klare begrænsning i at mangle en afgørende ekstra dimension i plottet, der kunne løfte filmen ud over den forudsigelighed, som hele tiden lurer. Først følger man ikke uden spænding Maries flirt med den forlokkende farlige eros, men efterhånden bliver hun egentligt mest af alt bare et selvoptaget menneske, hvis skæbne det er svært at lade sig rive med af. At kvinden, der vil føle Erica Jongs 'Fear of Flying' i år 2001, af en kvindelig instruktør skildres som en forkælet egoist, er selvfølgelig en eftertanke værd. Selve filmen er det knap nok.