Det kan virke provokerende, når den ungarske instruktør Lajos Koltai kalder sin Holocaust-film for ’De skæbneløse’. Hvem? Jøderne? Er jøderne uden en skæbne? Vi troede, det var omvendt, at det er folket med en skæbne.
Der er alligevel god mening i titlen. Det er forfatteren og nobelpristageren Imre Kertész egen titel, og den skal forstås på den måde, at den enkelte jøde ingen skæbne har, før fortællingen om Anden Verdenskrig og Holocaust giver ham en skæbne. Blandt Holocaustberetterne er Imre Kertész på fortællernes side - modsat f.eks. filminstruktøren Claude Lanzmans, som med den ni timer lange dokumentarfilm ’Shoa’ afviste kunsten og gav et billed-og fortælleforbud mod skildringen af Auschwitz - en grænse, som aldrig ville kunne overskrides. Men skrivningens og fremstillingens identitet er den eneste gyldige, hævder Kertész over for Lanzmans forbud.
