0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

You Can Count On Me

Realistisk drama uden skabeloner - og fuldt fortjente Oscar-nomineringer

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
stol
Foto: stol
Filmanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Filmanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Samantha og Terry bliver forældreløse, da deres far og mor bliver slået ihjel ved en bilulykke. Næste gang man møder de to søskende, er de blevet voksne. Den rastløse strejfer Terry vender for en kort bemærkning og efter lang tids tavshed hjem til lillebyen Scottsville. For at låne penge af sin søster.

Skæv bror - retlinet søster
»Don't be a stranger«, lyder den godmodige velkomst fra den lokale panserbasse. Men Terry er for længst blevet en fremmed. Terry ryger pot. Terry har været en tur i spjældet. Terry er involveret i et håbløst forhold til en pige med selvdestruktive tendenser. Samantha derimod har tilsyneladende anderledes styr på sagerne. Hun er blevet i det Scottsville, som Terry ser som inkarnationen af alt, hvad der er snæversynet og småtskårent.

Samantha er enlig mor til Rudy. Hun kæmper for at gøre et ordentligt stykke arbejde både som mor og som arbejdskraft. Hun er altid velklædt som det sig hør og bør for en betroet medarbejder i den lokale bank.

Den skæve bror. Den retlinede søster. Den ene mørk, den anden lys. Men de er begge vokset op i tragediens skygge, og efterhånden som Terrys ophold trækker ud, viser deres personligheder sig at være langt mere sammensat end som så. Man er ikke nødvendigvis modigere, fordi man vælger at grave sig ned i stedet for at stikke af. Man er ikke nødvendigvis et dårligere menneske, fordi man taber hovedet en gang imellem.

Velspillet lille perle
'You Can Count On Me' er en amerikansk film, der tør droppe det skematiske drama og skabelonerne og i stedet skabe nogle figurer, der til forveksling ligner rigtige mennesker i den virkelige verden. Den debuterende instruktør Kenneth Lonergan fik en Oscar-nominering for sit manuskript og det er da også et aldeles fremragende manuskript.

Ikke alene er replikkerne et mønster på troværdighed, Lonergan kan også den sjældne kunst at fornemme, hvornår det lønner sig at tie stille. Når et fravær af replikker uddyber karakter og konflikt. Filmens rolige boren sig dybt ind bag en amerikansk hverdags facade er noget af det mest overbevisende af sin slags siden Ang Lees 'The Ice Storm'.

'You Can Count On Me' mangler 'The Ice Storm's dybereliggende tematik og symbolske resonans, men er på alle planer en menneskeligt bevægende og uhyre velspillet lille perle af en film.

Menneskene er jævne. Musikken er country. Filmen handler simpelthen om to tæt knyttede mennesker, der fra et tragisk udgangspunkt på hver sin måde bakser videre med deres liv. Måden Lonergan fortæller om Samantha og Terrys forhold går lige til hjertet uden tilsætning af kunstige emotioner.

Ligesom Lonergan kunne Laura Linney ligeledes notere en Oscar- nominering. Hun er da også iøjnefaldende i hovedrollen som Samantha, der kæmper for at holde en balance mellem en kontrolleret hverdagsrutine og det vilde blod, der ruller lige under hendes pæne og velholdte hud.

Linney får kvalificeret modspil af Mark Ruffalo. Han er intens og ulmende som den rodløse Terry, men falder på intet tidspunkt for fristelsen til at overspille det selvdestruktive dramakort.

Særlig rørende er det at følge det forhold, der vokser frem mellem Terry og nevøen Rudy. Terry tager Rudy med på billardsalon og bliver den mand, drengen savner i sit liv. Samtidig kommer Terry nærmere på at finde sig selv som mand, men i Ruffalos ansigt mere end aner man hele tiden den sårede lille dreng bag den voksnes mands attituder.

I rollen som Rudy går Rory Culkin i sin berømte storebror Macauleys fodspor, mens Matthew Broderick er bankens nye afdelingsleder Brian. En selvsmagende stivstikker, der har travlt med at markere sin autoritet og beslutter sig for at statuere et eksempel i Samantha, men i stedet ender med at falde for hende.

Filmkunstnerisk lødig
'You Can Count On Me' vandt ingen Oscar-statuetter, men har bl.a. vundet Juryens store pris ved Sundance-festivalen. Passende nok eftersom filmen forbilledligt repræsenterer det filmkunstnerisk lødige og menneskeligt vedkommende drama, der vel om noget var en ambition bag etableringen af Sundance som amerikansk alternativ.

Filmen er importeret med støtte af Det Danske Filminstitut og tak for det. Det er vigtigere end nogensinde, at den side af amerikansk film, der ikke sidder med bag rattet på den store kommercielle damptromle, også bliver repræsenteret i de danske biografer.

Blandt sine producenter tæller 'You Can Count On Me' Martin Scorsese. Et samarbejde, der fyrer godt op under forventningerne til Martin Scorseses kommende 'Gangs of New York' med manuskr