Nogle gange synes man næsten, man kan høre lyden af det lille knæk, der lød, da idéen til endnu en middelmådig underholdningsfilm blev udklækket på et af Hollywoods talløse skriveborde. Don Roos' filmatisering af sit eget manuskript 'Bounce' er om noget et rigtigt skrivebordskoncept. Hvad nu hvis en mand overlader sin plads i et overbooket fly til en anden mand, og flyet derefter styrter ned? Vil den overlevende passager føle sig medskyldig i den andens død? Måske endda så meget, at han opsøger den døde mands enke for om muligt at give en diskret hjælpende hånd? Og hvad nu, hvis han bliver forelsket i hende? Hverken spørgsmål eller svar byder på de store overraskelser i en film, der gerne vil gå for at være et melodrama om almindelige mennesker, men desværre kommer til at forveksle almindelig med ordinær. For ordinær er, hvad 'Bounce' bliver på alle tænkelige måder. Ben Affleck spiller den flotte Buddy, der under en snestorm i Chicagos lufthavn bytter plads med forfatteren Greg Janello. Flyet styrter. Greg omkommer, og Buddy bliver drevet til druk af skyldfølelse. Set med puritanske briller har han også god grund til at føle sig skyldig over sin medvirken i tilfældighedernes spil. Greg var nemlig en god familiefar, der skulle hjem og sælge juletræer, mens Ben kun byttede plads med Greg for at kunne dyrke lagenakrobatik med det lækre éngangs-knald Mimi. Efter at være blevet bragt på ret køl hos AA, opsøger Buddy Gregs enke, Abby (Gwyneth Paltrow). Buddy er et godt hug og en succesrig Karl Smart fra reklamebranchen, mens Abby er en hårdt spændt for mor til to, der uden det store held prøver at klare ærterne som ejendomsmægler. Buddy fortæller ikke Abby, at det var ham, der gav hendes mand sin billet til stævnemødet med døden, om bord hos flyselskabet med det passende navn Infinity Airlines. Abby lader på sin side, som om hun er skilt, fordi hun ikke vil ynkes. Abbys to drenge kan lide Buddy. Tøvende tager hun initiativet, men prinsen på den hvide hest er jo en værre lyveprins. Og til og med fra reklamebranchen. Bag den konstruerede historie ligger en dybere sandhed, der trods alt får historien til at fungere. I de fleste forhold må den nye elsker jo 'udslette' den gamle, før kærligheden kan føres ud i livet. Også på det punkt virker alting såmænd gennemtænkt nok i en film, hvor romantikken balancerer mellem det glittede og det hverdagsagtige. Men mere end nydelig og småkedelig metervare bliver 'Bounce' aldrig. Gwyneth Paltrow med svanehalsen er nydelig og sødt forvirret. Ben Affleck er nydelig og irriterende selvsikker, indtil også han bliver sødt forvirret. Affleck, der med manuskriptet til 'Good Will Hunting' slog igennem sammen med makkeren Matt Damon, men efterhånden har brug for at slå fast, at han er andet og mere end et kønt ansigt og et middelmådigt talent. Vil det ske i hans kommende film 'Pearl Harbor'?
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Francis Fukuyama: Rubio sagde et ord, der afslørede Trumps virkelige projekt
-
Gigantisk bestseller: Filmrettighederne blev solgt, inden bogen udkom. Det forstår man
-
Dråben er, da han hører penisjoken
-
Sportsredaktøren: Messis bodyguards fandt ud af blindgyden og har nu kurs mod en ufattelig stime
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Mishandlet værnepligtig afslører horrible forhold i Ukraines hær
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
tema
tema




























