Ham med 'Once Were Warriors'. Instruktøren Lee Tamahori kan ikke slippe for det. Selv om den efterhånden 51-årige newzealænder har lavet op mod en halv snes spillefilm de seneste ti år - størstedelen i udlandet - er det stadig det hjemlige gennembrud fra 1994, der huskes. Ikke fordi det er nogen perfekt film med sit lidt ujævne fortælletempo og en råtskåren dramaturgi. Men der er karakter over beretningen om maoriernes efterkommere, der er en lidenskab, som smitter. At det netop er 'Once Were Warriors', som bliver husket, er opmuntrende, set i lyset af hvad der karakteriserer Tamahoris senere film. Gangsterthrilleren 'Mullholland Falls' (1996) og vildmarksthrilleren 'The Edge' (1997) - amerikanske storproduktioner, stjernebesatte og formmæssigt mere velfungerende end 'Once Were Warriors'. Men de mangler gløden og særpræget, der får en film til at brænde igennem trods skønhedsfejl. Nøjagtigt det samme gælder Tamahoris tredje Hollywoodfilm med originaltitlen 'Along Came A Spider'. Hovedrollen er tilfaldet Morgan Freeman, der spiller samme figur som i 'Kiss The Girls' - 'Samleren' - fra 1997 - den rolige, erfarne politimand Alex Cross, som har ikke så lidt til fælles med strisseren fra 'Seven' fra 1995. Og atter er deren galning på færde. Alle tror, at Gary Soneji er en rar historielærer, indtil den dag han kvæler en kollega og kidnapper en af sine elever. Nu må Alex Cross i gang med jagten - assisteret af Secret Service-agenten Flannigan (spillet af Monica Potter, i stemme og profil en blond udgave af Julia Roberts). Og det viser sig selvfølgelig at være mere end en almindelig kidnapning. Bag den umiddelbare forbrydelse skjuler sig en masterplan, som gemmer på flere overraskelser. Og der er vitterlig et par uventede drejninger i plottet samt en afventende dysterhed i fotografen Matthew F. Leonettis billeder, som er med til at gøre thrilleren underholdende. Men der er også logiske brister og irriterende tegneserieagtige detaljer - f.eks. at skurkene lægger al bevismateriale klar på deres computere, så det, straks man gætter password, vælter frem som billeder, forstås, så ingen kan være i tvivl. Freeman kører sin solide, samvittighedsfulde detektivfigur med godt skjult rutine og er som altid behageligt selskab. Hans modstander, Soneji, spilles af Michael Wincott, der med sit benede, skumle fjæs er en af amerikansk films faste skurke. I rollen som Soneji har han psykopatkvaliteter, så længe han spiller på afdæmpet, tvetydig venlighed, men efterhånden som en overgearet ondskab tager over, bliver hans figur en fæl kliché. I det hele taget er det ikke Tamahoris store styrke at holde igen, og det får lidt for ofte 'Edderkoppens spind' til at minde om en amerikansk standard tv-thriller. Det mest iøjenfaldende ved den er, hvor tydeligt Morgan Freeman befinder sig en klasse over resten af filmen.