Paradoksalt nok hader flertallet af voksne Pokémon af nogenlunde samme årsager, som især drengebørnene elsker de små lommemonstre fra Nintendo. De spiller gameboy, samler på Pokémon-kort, dyster med Pokémon-figurer og dyrker historierne om deres bedrifter i hæfter og levende billeder. Historier som ikke så meget er fortællinger, som det er en slags spil for galleriet, hvor endeløse styrkeprøver mellem de enkelte Pokémon-figurers egenskaber udgør handlingen. Grupperet omkring drengen og Pokémon-træneren Ash og hans venner, der er identifikationsfigurer for drengene, der samler på Pokémon. Og så videre og så videre. En optimal synergieffekt mellem forskellige kommercielle udtryk for det samme grundlæggende produkt. Derfor er det også på grænsen til det ulogiske at anmelde 'Pokémon 3' som biograffilm. For det er bare endnu en facet af produktet, der nu omfatter omkring 250 forskellige figurer og færdes i mange medier. Alt i alt et særdeles lumsk bagholdsangreb på børnenes sparegrise og fantasi, synes de voksne med god grund. Skønt, synes især de små drenge af en helt anden god grund. For lommepenge brænder i lommeulden, og det, børnene bliver tilbudt med disse lommemonstre, er en hel lille verden med overraskende stor appel til fantasien. Fuld af sjove væsner, rollespil og ramasjang samtidig med, at det er helt legitimt at efterligne 'helten' Pikachus nuttede lyde. Pika pika siger de små barske fyre med lyse, skingre babystemmer. 'Pokémon 3' består af to film. En tyve minutter lang film om Pikachu på eventyr i storbyen. Målt med animationsmålestok er det elendig discount fra tv-land. Det er en absurd actionpakket slapstick uden dialog eller antydning af mening, men det er på en måde så imponerende rent som stumfilmens Keystone Cops for fuld udrykning. Handlingen udgøres af Pokémon-figurernes egenskaber (energi-udladninger, ildkugler, lyn) og det hele ender i god orden med at 'alle har hjulpet hinanden og i fællesskab har de løst problemerne'. Mere ambitiøs er hovedfilmens computer-animationer. 'Truslen fra Unown' fortæller en historie om pigen Molly, der mister sin far til en decentraliseret Pokémon af kosmisk kaliber. Unown er en slags kaos bestående af 26 bogstaver, der kan skabe alternativ virkelighed ud fra menneskers drømme. Så den forældreløse Molly indkapsler sit savn i en eskapistisk fantasi, der skaffer hende en faderfigur i løve-pokémonen Entei og materialiserer sig som en skarp, afvisende og livløs krystalstruktur, der får alt levende i Greenfield og omegn til at stivne. Ash og hans venner blandt mennesker og pocketmonstre må så dyste på liv og død med Unown og Entei. At netop en Pokémon-fortælling handler om forholdet mellem usund eskapisme og fantasiens frisættende kræfter er endnu et paradoks. På en gang pædagogisk og endnu et udtryk for den grænseløst udspekulerede og på en måde også underholdende kynisme bag hele den guldrandede pengemaskine, der selv i en spillefilm ikke kan dy sig for reklamebrølet 'Vi elsker nemlig Pokémon!'. Pokémon - på en gang pædagogisk og endnu et udtryk for den grænseløst udspekulerede og på en måde også underholdende kynisme bag hele den guldrandede pengemaskine.