Hvad er en lorteble uden en mor? Dette eksistentielle spørgsmål ligger under denne tegnefilm med 'Rollingerne', oprindelig tv-serien og videospillet 'Rugrats'. For to år siden kom den første biograflange film med disse 'gulvtæppegnavere' i kravlehøjde, tegnet lige så grimme som de lyder og anført af den fire-fem-årige diktatorspire Angelica med rottehalerne. I grimhed adskiller de sig dog ikke fra deres forældre, en horde af støjende amerikansk middelklasse i alskens mejerigtige hud- og hårfarver. Mest ser vi til opfinderfar Tommy Pickles og hans ven Chas Finster, et genert dos af en enkemand - som søger en 'ny mor' til lille Chuckie. Denne mor skal findes i en japansk ejet forlystelsespark i Paris, hvor en mekanisk kæmpeøgle er gået itu og kræver opfinder Pickles' indgreb. Mon det nu bliver den karriereliderlige, børnehadende parkdirektrice eller hendes beskedne sekretær, en hjertensgod enlig mor, der løber af med den måbende amerikanske enkemand og hans lille, rødhårede bleunge? Gæt selv. Trods ble- og bræksnak, larmende 'løjer' og vitterligt vås i umådeholdne mængder redder selv toeren sig to hjerter i kraft af drevne baggrunde og scenografi, smittende energi i en tjekket klipperytme og så en lille bitte rest af hjertelighed over for menneskelige fejl, dybt under filmens skabagtigt misantropiske karikaturer og panikslagne leflen for latter. Men den har et uløseligt problem med målgruppen: Som forbilleder duer barnehovedpersonerne kun for nyfødte, mens satiren i serien ofte forudsætter voksen-erfaringer. Altså sælger man filmen til gruppen midtimellem: De 7-12-årige, der kan fordrive lidt ørkesløs påskeferie med på én gang at foragte lorteungerne og i mørket selv regrediere til pygmæernes bussemands- og BonBonlands-humor.