Der er ikke mange tilbud til de mindste biografgængere. Men et af dem er 'Karla Kanin', der siden midten af 1990erne med ujævne mellemrum har været en god pakkeløsning for de mindste. Også 'Karla Kanin 4' tilfredsstiller et behov hos forældre, der gerne vil introducere deres børn til biografens magiske mulm og mørke. Samtidig udgør 'Karla Kanin' en platform, som forhåbentlig gør det mere attraktivt for talentfulde, danske filmskabere at beskæftige sig med film for børn. Hvordan det forholder sig med det sidstnævnte, er dog ikke sådan lige til at læse ud af den aktuelle pakke, idet to af de fire film er udenlandske, bl.a. det absolutte topnummer, den svenske tegnefilm 'Fluesuppen'. Til gengæld ligner Michael W. Horstens 'Tilbage til byen' en dansk produktion, der målrettet prøver at forene et nyt filmtalent og et behov for at fortælle en historie om og til en ganske bestemt målgruppe. 'Tilbage til byen' handler nemlig om en af de små Spice Girls, der i tusindtal dukkede op i kølvandet på de fem idoler. Michael W. Horsten har som manuskriptforfatter arbejdet sammen med Henrik Ruben Genz på 'Omveje' og 'Bror, min Bror', som indbragte Horsten en Oscar-nominering. Horsten har sammen med Naja Marie Aidt skrevet manuskriptet til 'Tilbage til byen'. Det er historien om den popsmarte storbyprinsesse Alice, der meget mod sin vilje skal forlade stenbroen, ghettoblasteren og den diskodans, hun er ved at indøve sammen med veninderne Tanya og Stephanie. Alt det skal hun miste for at flytte på landet. Forældrene har købt en stråtækt idyl, men Alice lider af en anden form for bindingsværk. Hun savner sine poptøser, selvom hun vidst i virkeligheden var den trynede i dén trio. Men Alice bryder sig hverken om kokasser, slikkende hundehvalpe eller naboens utjekkede Inger Marie med de struttende, røde æblekinder. Dette lille drama om by kontra land og kunstighed kontra natur har mange sjove og tidssvarende elementer. Men som projekt og film også lovlig skematisk tænkt og udført. Skulle man stille skarpt på de små Spice Girls-kopier, kunne man godt have valgt at gøre det en smule mere kontroversielt. Aldeles charmerende er Alice de Champfleurys anden selvstændige tegnefilm om Ernst - 'Ernst på togrejse'. Ernst har tidligere stået på skøjter. Denne gang er han på togtur med mor og bliver - oh rædsel - efterladt på perronen. Ingen børneangst er mere fundamental end angsten for at blive væk, og ingen fryd er større end at blive fundet igen. Der er mere frøkenfin fransk Madeline og østeuropæisk animationstradition end Jannik Hastrup i Alice de Champfleurys feminine streg. Det er med til at gøre disse små livligt krusedullede fortællinger om Ernst til et charmerende alternativ i det danske animationsbillede. Lidt uden for det hele står mexicanske Carlos Salces' prisvindende fabel 'Himmelspejlet' om en lille dreng, der prøver at fange spejlbilledet af et af de rutefly, som flyver hen over vandpytterne ved siden af majsmarken. Det er en billedstærk og udtryksfuld kortfilm, hvis vigtigste funktion nok må siges at være at give børnepublikummet en duft af noget fremmedartet. Men hittet i 'Karla Kanin 4' vil utvivlsomt være Lennart & Ylva-Li Gustafssons 28 minutter lange tegnefilm 'Fluesuppen'. Da frøfarmand opdager, at der mangler myreæg til fluesuppen er det lille Frødrik, som begiver sig ud for at låne myreæg hos tudserne. Han får sine æg, men de vejer tungt i rygsækken. Frødrik løber ind i et forfærdeligt uvejr og under den efterfølgende oversvømmelse bliver Frødrik nødstedt sammen med en luddoven og defaitistisk kat. Frødrik bliver udsat for mange farer, men bliver også begavet med et uventet venskab. Atmosfæren er ikke så lidt i familie med både 'Cirkeline' og 'Bennys Badekar'. Pudseløjerlig i ordets bedste betydning. Uhysteriske er også stemmerne. Thomas Winding har instrueret, men det er Niels Olsen, der leverer stemmerne, og det gør han så ualmindeligt udmærket i denne herlige lille frøfilm, der vandt Glasbjørnen som bedste kortfilm i Berlin.