En fremmed uden navn kommer til byen. Hovedgaden ligger øde hen. En skrækslagen befolkning gemmer sig indendøre. Kun ophvirvlet støv og herreløse hunde er på gaden. To banditter og deres bander af lejemordere kæmper om herredømmet over byen. Kun ligkistesnedkeren har det fedt. Den fremmede kniber øjnene sammen og tager bestik af situationen. Her kunne en mand rydde op og tjene sig en nævefuld klingende mønt, hvis han blot kunne spille slynglerne ud imod hinanden. Det er en klassisk western-optakt. Men det er hverken 'High Noon' eller Clint Eastwood i topform. Scenen er sat i Japan. Seksløberen er et sværd, cowboyen er en samurai, whiskyen der tylles, er sake, og instruktøren er Akira Kurosawa, der i 1961 vedkendte sig sin gæld til den amerikanske western, og samtidig med sin japanske eastern selv gav stødet til en ny bølge af westerns. De såkaldte spaghetti-westerns. 'Yojimbo' blev nemlig tre år senere af Sergio Leone omskabt til 'En nævefuld dollars' og man skal ikke kigge særlig dybt i Clint Eastwoods sammenknebne øjne for at få øje på Toshiro Mifune, der i 'Yojimbo' spiller en navn- og herreløs kriger, der lader skæbnen råde og således en dag kommer til en lille by med store problemer. Ondskaben er ikke tilfældigt kommet til landsbyen, der engang levede højt og flot af sin silkehandel, men nu er sunket ned i vold og anarki. Korruptionen har fået tag i byens rige købmænd og ved at lukke spilledjævlen ind har byens borgere selv været med til at gøde jorden for bandituvæsnet. 'Yojimbo' er imidlertid ikke et epos malet på bredt menneskeligt lærred som 'De Syv Samuraier'. Hvor Kurosawa i 'De Syv Samuraier' lod Mifune skildre en bajads, der må blive hero, er han i 'Yojimbo' en snu og kampklar ronin - en herreløs samurai - der med god grund får fjenderne til at ryste i sandalerne. Er 'Yojimbo' ikke en storladen klassiker som 'De Syv Samuraier' er den til gengæld en komprimeret og billede for billede eminent og formfuldendt fortælling om den snu ener, der med list og råstyrke og hjælp fra enkelte allierede prøver på at narre de talmæssigt overlegne banditter. Ganske som i 'De Syv Samu-raier' bliver skurkenes moralske underlegenhed understreget af, at de er i besiddelse af noget så æresløst og lusket som et skydevåben. I dette tilfælde en rigtig seksløber. Men en rigtig mand er mere end summen af sine skydevåben. Den moderne fascination af samurai-figuren har ikke mindst sit udspring i Toshiro Mifunes Sanjuro-figur i 'Yojimbo'. Den bondesnu kriger, der på stive ben og med håret sat op til narrestreger giver de underkuede en håndsrækning og de skyldige drøje hug og banesår. Husets Biograf har med re-premieren på 'De Syv Samuraier' haft sin største publikumssucces i mands minde. Den ekstremt underholdende 'Yojimbo' bør kunne fastholde den fine stil. 35 år efter filmens danske premiere i Imperial er 'Livvagten' ganske enkelt stadig en frisk og frejdig fornøjelse.