Lyt til artiklen
At alting bliver godt igen er en floskel lige så tom og indlysende usandsynlig i Christoffer Boes univers, som at man kan stole på det, man ser.
Boes film har siden filmskoleafgangen ’Anxiety’ og især debutfilmen ’Reconstruction’ (2003) foregået i et udefinerbart usikkerhedsfelt mellem drøm og virkelighed; et univers, hvor væggene mellem genrerne kan rykkes rundt så let som skillevægge på et filmset.
