Som rigtig, rigtig mange kvinder på min alder nød jeg serien ’Sex and the City’ og svælgede med fornøjelse i Carries tårnhøje stiletter og hendes og venindernes utrættelige udforskning af New Yorks nyeste restauranter, gallerier og modeforretninger. Så meget desto større var skuffelsen, da den første ’Sex and the City’-film havde premiere for nøjagtig to år siden.

Animeret modeshow
Seriens vittige humor, der gjorde sig godt i det korte sitcom-format, var strakt tyndt ud over to en halv times animeret modeshow, der i stedet for at bevare seriens syrlige brod parerede genreordrer inden for den romantiske komedies stavepladedramaturgi.

Dens askepotfortælling var simpelthen ikke i tråd med seriens konsekvente afvisning af det entydigt lykkelige ved tosomheden, og kun Mirandas tanker om skilsmisse og forholdet mellem karriere og familieliv var egentlig vedkommende.