Hun får tæsk. Rigtig mange tæsk. Hun bliver fuldstændig tævet i smadder. ’Hun’ er den prostituerede Joyce Lakeland, der i skikkelse af Jessica Alba bliver tævet sønder og sammen af den psykopatiske politimand Lou Ford i Michael Winterbottoms ’The Killer Inside Me’. Scenen har givet anledning til skriverier om, at nu har amerikanerne fået deres egen ’Antichrist’-skandale. Men det viser sig at være en sammenligning uden sans for proportioner. I sin filmatisering af Jim Thompsons roman ’The Killer Inside Me’ er den engelske instruktør ikke en agent provocateur som Lars von Trier. Det ser væmmeligt ud, når en mand banker en kvinde. Og væmmeligt og voldsomt ser det ud i Michael Winterbottoms film. Det er en helt bevidst pointe. Hvor man i amerikansk film er mestre i at fremstille vold som underholdning, og dermed dybest set som noget relativt uskadeligt, så tillader Winterbottom ikke, at man slipper så let.

Væmmelig og voldsom
Brutal vold begået af en stærk imod en svag er væmmelig og voldsom. Den kendsgerning skal man ikke have lov til at undslippe, mener Winterbottom tydeligvis. Når han ikke lægger fingrene imellem, er det helt i pulp fiction-legenden Jim Thompsons ånd. ’Kioskbaskernes Dostojevskij’ var ikke for svage sjæle.

’The Killer Inside Me’ er ikke en provokation, men indskriver sig naturligt i den løbende debat om voldens væsen på film. Engelske Winterbottom føler sig tydeligvis ikke underlagt de samme former for selvcensur i forhold til vold og erotik, som man følger i langt de fleste tilfælde i amerikanske film.

LÆS ARTIKELSuccesfuld filmfotograf begyndte på Lykkehjulet