Hvem er de to mænd i hver sin fodlænke? Hvorfor er de havnet på gulvet i et møgbelortet, gammelt industritoilet? Hvem har anbragt dem her og hvorfor? Og hvem er den døde mand med en revolver i sin ene blodige hånd og en båndoptager i den anden på gulvet midt mellem dem? Åbningsscenen i James Wan fine og kulsorte debutfilm som instruktør, 'Saw', etablerer lynhurtigt den intensitet, historien fastholder hele vejen igennem. Lægen Lawrence Gordon (Gary Elwes) og fotografen Adam (Leigh Whannell) kender ikke hinanden, da de vågner på det ulækre toilet. Og ingen af dem kan huske, hvordan de er kommet der. Men på de kassettebånd, de begge har i lommerne, præsenteres de snart for deres rolle: Doktoren skal inden dagen er omme tage livet af fotografen. Ellers vil det gå ud over hans familie. »Let the game begin«, som den fordrejede stemme siger på båndet. Som om det diabolske myrderi var en olympisk disciplin, der i øvrigt følges, formentlig af seriemorderen Jigsaw (Puslespil), via det kamera, der er sat på i toilettet. Formentlig af morderen selv. Ud fra det enkle set-up lader James Wan og Leigh Whannell, som også har været med til at skrive det fremragende manuskript, sin mørkt, klaustrofobiske film rulle baglæns for at give de to mænd og os andre svar på alle spørgsmålene. Imens de prøver at finde deres fælles skæbne og en vej ud, prøver kriminalkommissær David Trapp (Danny Glover) at finde frem til den stærkt skræmmende Jigsaw. En morder, der tvinger sine ofre til at slå andre ihjel for at redde sig selv i de udspekulerede 'opgaver', de præsenteres for af deres ukendte gerningsmand. Undervejs fastholdes spændingen konstant af uhyggelige scener af ugerningerne, der trods et lavt budget placerer filmen mellem 'The Texas Chainsaw Massacre' og de oplagt sammenlignelige mordgåder i 'Seven' og 'The Bone Collector'. 'Saw' er bare en film, der næsten som 'The Usual Suspects' bliver ved med at overraske og fastholde det psykologiske pres på ikke mindst de to mænd på toilettet, der gradvist nærmer sig sindssygen. Filmens billedside er som i 'Seven' holdt i mørke og grumsede nuancer, så rammerne aldrig rigtigt giver sig til kende. Den dunkle og hemmelighedsfulde stemning fastfryses i musikken af Charlie Clouser, der normalt spiller keyboard i Nine Inch Nails, det intenst rugende industrialband, som er det oplagte svar på filmen i rockens univers. Men 'Saw' er i kraft af sit konstant overrumplende og psykologisk overbevisende manuskript, adrenalinpumpende instruktion og sine meget præcise skuespilpræstationer en film, der henvender sig til langt flere end fans af gysere og gotisk musik. Den er et scoop for alle, der trænger til at gyse til en mordgåde, og vi, der har haft fornøjelsen, kan kun glæde os til den toer, der hænger i den kolde luft efter slutscenen. Man kan - næsten - trygt lade 'the game begin'.