Vi ved fra tv’s hjemmevideoklip, at det altid er populært at se andre komme til skade. En del dansk tv-satire tyder også på, at sociale tabere trækker lattermilde seere til.
Men er det også morsomt, når en kreds af magtfulde mænd hver skal invitere en kikset eller kugleskør gæst med til en fælles middag, hvor de skøre konkurrerer om at være den største tumpe – uden selv at vide det?
Ja!, har ’Austin Powers’-instruktøren Roach vist tænkt forud for denne remake af franske Francis Vebers ’Le Dîner de Cons’ – bare de rige selv kommer til skade.
Anstrengt morsom
Jeg er ikke enig. Men (The Office-chefen) Steve Carrells eventuelle charme er nu også spildt på mig. Han virker lige så anstrengt morsom som Ben Stiller og Robin Williams tilsammen på en dårlig dag for begge.
Det hjælper ikke, at han her spiller en uforbederligt godtroende nørd, der lever for sine miniaturetableauer med udstoppede mus i mennesketøj og med kopi af hans eget kasserolleklippede gnaverfjæs.
Han er den tumpe, som en fremadstræbende Paul Rudd inviterer med til bemeldte middag hos chefen – for at opnå den forfremmelse, han tror kan holde kæresten til.
Kikset figur
Hun er kurator for en tiljublet fupkunstner med dyrisk sex på hjernen. Og Carrells kiksede figur forveksler hende konsekvent med en nymfoman, der har forfulgt Rudds karrieremand i årevis.
En musegalning, en kunstgalning, en kvindelig sexgalning, en skatteopkræver, der er gal med tankekontrol, og så de øvrige festoriginaler ved middagen – er det skingert nok til at få middelklassenormaliteten hos Rudd og Stephanie Szostak som hans kæreste til at virke sympatisk?
Ja, det lykkes dem næsten, så de to hjerter er til dem.
fortsæt med at læse
