Ved en af Yangtzes bifloder inde i Kinas Sechuan-provins ligger storbyen Chongqing med en skov af skyskrabere, en stor fragthavn og over 30 millioner indbyggere.
Smeltedigel for Kinas rivende moderniseringsproces og ’titelby’ i den 44-årige vestligt præmierede og hjemme forkætrede instruktørs nyeste film om modernitetens kvaler.
Orfeus i underklassen
I denne stilsikre blues udspringer kvalerne af generationskløften i en særlig grel udgave: Lin forlod kone og barn i byen for 15 år siden, stod til søs som langfartskaptajn og fik en ny kone og søn et andet sted. Men vender tilbage til Chongqing, fordi hans nu 25-årige søn, Lin Bo, er blevet skudt af politiet under et gidseldrama i et butikscenter.
Frosset ud af den døde søns nærmeste ven og sørgende mor må den sagtmodige, men stædige Lin (spillet af midaldrende Xueqi Wang) som en anden Orfeus vandre gennem byens under(klasse)verden og brik for brik samle et billede af den søn, der var ti, da han sidst så ham. Og dermed et billede af sit eget ansvar, ja, af sig selv.
For sønnens gidsel, hans kæreste og til sidst også vennen og moderen tegner billedet af en drengs livslange traume over tabet af sin sømandsfar, udmøntet i drengens længsel efter havet.
Stor filmkunst
Lang tung ting, som de siger derovre?
Jo, men som opklaringshistorie sikkert komponeret frem i et enkelt og stærkt fokus på fædres ansvar for deres børn – men konstaterende, ikke fordømmende. Og desuden enhvers – også sønnens – ansvar for sig selv, for gidseldramaet ligner et selvmord, iscenesat af den unge i protest mod atter at miste, denne gang en kæreste.
Cannes-barometer: Kinesisk film i topEn tidløs traumatik mødes med storbyens billedpoesi og modernitetens paradokser, hvor ustandselig mobilkontakt ikke kan kompensere for det opløste familiefællesskab.
Ved en stor filmkunstners mellemkomst får den smertelige distance mellem personerne afstanden til tilskueren til at svinde ind.
fortsæt med at læse
