Ikke kun de børn mellem 6 og 12, der skal have efterårsferien til at gå med noget, men også voksne ledsagere med sans for storslåede og fremmedartede landskaber, vil have glæde af denne på flere måder ret traditionelle børne- og ungdomsfilm.
Her er et velkendt mønster – det utålmodige unge menneske, der kæmper for selvstændighed og modnes med opgaven og ansvar for andre – henlagt til det vestlige Mongoliet.
Fra ødemarken til betonkaserner
Den 12-årige dreng Bazarbai skal hjælpe sin far, ørnejægeren og fårehyrden, der som nomade passer hjord og jurter (de runde mongolske telthuse) i et landskab af bjerge og ørkenlignende højslette, kontrasteret med trøstesløse betonlejekaserner både midt i ødemarken og i hovedstaden Ulan Bator.
Herinde leder Bazarbai efter sin storebror efter at være undsluppet bl.a. en cirkusdirektør og andre slubberter.
Han og den jævnaldrende pige Inaara er døden nær på flugt gennem bjergene, da hans jagtørn gør Tintins hund Terry kunsten efter og henter hjælp i et lamakloster!
Behersket mimik og fåmælt dialog
Den danske instruktør har før instrueret dokumentarfilm, men efter den emne- og strukturbeslægtede novellefilm ’Migas rejse’ (2002) er ’Die Stimme des Adlers’ (tysk originaltitel) hans spillefilmdebut.
Med den enstrengede roadmoviestruktur, personernes beherskede mimik og fåmælte dialog, der svarer godt til det barske landskab, beror filmens virkning i høj grad på Dixie Schmiedles kameraarbejde.
Ørnen og drengen, alene under ørkenslettens brede himmelstrøg – de billeder bliver stående.
