Da Ian Flemings 007-roman ’Goldfinger’ skulle filmatiseres, blev det heldigvis forhindret at omdøbe Bonds blonde modpart Pussy Galore til det knap så tvetydige Kitty Galore.
Skuespillerinden Honor Blackman, der lagde krop til skurkinden med drømmenavnet, fylder i øvrigt 85 år i denne måned; men at fejre dagen med at se ’Hund og kat imellem: Kitty Galores hævn’ kan jeg ikke anbefale hende – eller ret mange andre. End ikke svorne hunde- og katteelskere.
Anything goes
Med de talende husdyr i hovedrollerne ( live-dyr med mimikanimation) er filmen én lang og anstrengt travesti på agentfilmen:
Her er hundeversioner af både Q og M fra Bonds MI6-hovedkvarter, men også tilfældige indlån fra politikomedier, detektivhundefilm (vor schæferhundehelt hedder dog ikke Rex men Diggs) og Hannibal the Cannibal-filmene. Anything goes, har Warner-direktionen og den canadiske instruktør vel tænkt.
LÆS ANMELDELSE
Men det går ikke – trods teknisk energi og gode danske stemmer bliver ingen af dyrene nuttede. Den gennemgrimme siameser Kitty er drattet i en tønde hårfjerningscreme (og så kan den jo slet ikke hedde pussy!), deraf tørsten efter hævn og verdensherredømme, med Birgitte Raabergs hedt ætsende stemme.
Kannibal-katten Mr. Tinkles
Henrik Koefoeds due, Seamus, og kannibal-katten Mr. Tinkles med Thomas Mørks fine bud på en dansk Anthony Hopkins-diktion, er filmens mest morsomme moment. Men konkurrencen er heller ikke hård, undtagen fra én kant – forfilmen!
De få, forrygende minutters ordløs, rytmisk tegnefilm med Road Runner og Wile E. Coyote – bungeejump over motorvej i 3D-teknik! – er (næsten) hele billetten værd.
fortsæt med at læse
