Sidst man kunne se Charlotte Gainsbourg i danske biografer, lå hun og vred sig for foden af et træ i Lars von Triers ’Antichrist’, hvor naturen var en urkraft af det onde snarere end af det gode. I Julie Bertucellis smukke ’The Tree’ er naturen ganske vist ikke uden kræfter, men det går alligevel noget fredeligere for sig end i Triers mørke univers. I ’The Tree’, der foregår i Queensland, Australien, spiller Gainsbourg den hjemmegående Dawn, der bliver ladt alene med fire børn, da hendes mand, Peter, en dag får et hjerteanfald i sin bil og kører lige ind i det kolossale figentræ, der står ved siden af familiens faldefærdige hus, mens parrets datter Simone sidder forfærdet ved siden af.
Total apati
Hans død efterlader Dawn i en tilstand af apati; hun magter hverken at tage sig af huset eller børnene, og de velmenende venner, der til begravelsen tilbød deres hjælp (»du siger bare til, ikke?«) er ingen steder at se.
Træet bliver helt centralt for livet efter døden, både fordi Simone bliver overbevist om, at hendes fars ånd har taget bolig i træet, og fordi træets enorme rodnet truer med at ødelægge huset.
De tørstige rødder kryber ind under huset og ødelægger vandrørene, men der sker også mærkeligere ting. Uhyggen breder sig Da Dawn for første gang har været ude og forsøgt at lægge Peters død bag sig, slår træet ned i hendes soveværelse. »Hvad har du gjort, mor«, spørger Simone, overbevist om, at faderen følger med fra sin udkigspost i trætoppen.
