Lyt til artiklen
I modsætning til andre af mine glimrende kolleger fandt jeg Christian E. Christiansens to første spillefilm – ungdomsfilmene ’Råzone’ og ’Dig og mig’ – komplet uspiselige med deres tilstræbt ’realistiske’, ’ung med de unge’-agtige tone, der ikke veg tilbage for de værste tricks udi disciplinen følelsesmanipulation i skildringen af henholdsvis en pigebande og tre kræftsyge piger.
I begge film sad jeg med en klar fornemmelse af, at instruktøren bestemt kunne sit kram, jeg brød mig bare ikke om resultatet.
