Om kragerne vender før eller efter grænsen mellem Rumænien og Ungarn, afhænger vel af iagttagerens ståsted.
Men fra begge sider ser der lige trøstesløst ud, og den midaldrende Nelu ved det om nogen: I sin motorcykel med sidevogn kører han over grænsen i morgentimerne for at fiske i floden på den ungarske side.
I dagtimerne er han vagt i provinsbyens supermarked – ikke særlig super – og drømmer afmægtigt om at flytte ud til kysten. Det bliver uden mig, slår hans kone fast.
Mentale og nationale grænser
Filmen handler om grænser, mentale og nationale. Som en absurditet af højst konkret betydning for dem, der lever af at vogte den – og for dem, der skal krydse den uden pas, fordi de er illegale tyrkiske flygtninge på vej ind i EU.
LÆS OGSÅ Gribende film følger bange russere på flugt
Sådan en flygtning i skjul for grænsepolitiet møder Nelu på fisketuren i det tidlige morgengry og tager ham med hjem i sidevognen, skjult under en presenning.
»Allemagna!« er det eneste forståelige ord, tyrkeren kan gentage – han er på vej til sin søn i Tyskland.
Hvornår skal vi videre
Han må sove i laden, mens Nelu hitter en måde at skaffe ham over på: forklædt som fodboldfan med bussen, da byens hold skal til venskabsmatch i Ungarn? Som arbejder på et hold, der vil male vejafstribningen op på begge sider af grænsen? Bliver det i dag? Eller i morgen (som jeg tror, titlen kunne have været oversat til)?
Både Nelu og flygtningen længes væk, et grundtema i disse folkevandringsår. Men det tager sin tid at virkeliggøre. Eller opgive.
Nelu når at få lagt nyt tag, og vi når at tænke på, hvornår vi mon skal videre? Det tænker flygtningen så også, men hverken ham eller hans vært når vi rigtig at lære at kende.
Laaange mellemrum
Dialog er for fint et ord til de brokker, der med laaange mellemrum lyder mellem dem. Spillefilm er også for langt et format til et novellestof – ikke nogen ualmindelig svaghed ved ny østeuropæiske film.
Men hos Crisan med den Cannes-belønnede kortfilm ’Megatron’ i 2008 havde jeg håbet på mere.
LÆS OGSÅ Historiens dyreste indiske blockbuster går linen ud
Galgenhumor som hos landsmanden Corneliu Porumboiu eller en rå nyrealisme som hos Christian Mungiu.
Rumænsk film udvikler sig spændende i disse år – men ’Morgen’ er ikke ligefrem nervepirrende.
fortsæt med at læse
