I filmkunstens underholdningsafdeling har postmodernismen på godt og ondt sat markante fodaftryk i form af frimodig sammenblanding af vedtagne genrefortællinger. For de talentfulde legebørn har det betydet en inspirerende frihed.
Den mindre sjove del af festen er desværre også langt den største. Her finder man i filmindustriens storkøkken de talentløses tyrkertro på, at hvis man smider alt muligt kulørt lort i en tilstrækkelig stor computergryde, bliver det til guld, når man rører tilstrækkelig ivrigt rundt. En slem miskmask Koreanerne er det filmfolk, som med størst held har dyrket genre-overskridelsen.






























